EU-landene blev natten til onsdag enige om fastsættelsen af fiskekvoterne for 2025. Som ventet afspejler kvoterne mange sunde bestande og giver fiskeriet gode fangstmuligheder. Men udviklingen i Kattegat er uheldig.
Der bliver generelt gode fangstmuligheder for dansk fiskeri i 2025, når det gælder flere af de vigtige fiskebestande i Nordsøen og Skagerrak. Det blev helt som forventet resultatet, da EU’s ministerråd natten til onsdag blev enige om kvotefastsættelsen for næste år.
Fastsættelsen af kvoterne kommer efter at EU, Norge og UK i sidste uge nåede til enighed om fordelingen mellem de tre parter på baggrund af rådgivningen fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), og kvoterne afspejler, at flere af de vigtige bestande har det godt og udvikler sig positivt.
– Det er godt nyt for dansk fiskeri, at kvoterne er på plads for 2025 med gode kvoter for mange bestande. Det er ikke nyt for os, at fiskebestandene i Nordsøen og Skagerrak har det godt, det oplever vi ude på havet hver dag, og det kan alle læse ud af den biologiske rådgivning fra ICES. Men det er overordentlig positivt, og jeg håber det kan bidrage til en lidt mere nuanceret debat om vores havmiljø og fiskerimuligheder, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.
Konkret bliver kvoterne for mørksej, rødspætte, havtaske, hvilling og tunge i Nordsøen hævet i forhold til indeværende år. Kullerkvoten reduceres en lille smule oven på en voldsom stigning for indeværende år. Der er også reduktioner på kulmule, som reduceres med ca. 20 pct.
– Kvoterne er fortsat på et godt niveau. Det betyder, at fiskeriet kan levere sunde og klimavenlige fødevarer til et europæisk marked, hvor selvforsyningsgraden er under pres. Det er rigtig positivt. Ikke mindst for vores havnesamfund, hvor fiskeriet spiller en særlig rolle, siger Svend-Erik Andersen.
For andre vigtige arter, ser fiskeriet ind i mindre kvoter for 2025. Det gælder fx for makrel og sild i Nordsøen, hvor der i overensstemmelse med den biologiske rådgivning er fastlagt kvoter, som er noget mindre end for indeværende år.
For torsk i Nordsøen og Skagerrak sker der også en større reduktion. Danmarks Fiskeriforening er sammen med kollegaer i Norge, UK og de øvrige EU-lande kritiske overfor den beslutning.
ICES har valgt at rådgive ud fra en betragtning om, at der er tre beslægtede torskebestande i Nordsøen og Skagerrak. De bestande er generelt i en fortsat positiv udvikling, men ICES advokerer for, at torsken i den sydlige del af Nordsøen skal beskyttes. Det fører til en anbefaling om, at der generelt bør fanges færre torsk i hele Nordsøen og Skagerrak. Og derfor reduceres den samlede torskekvote i Nordsøen og Skagerrak med 20 pct. i 2025.
– Der er ingen tvivl om, at temperaturstigninger og klimaforandringer påvirker fødekæderne, og det er tydeligt, at torsk generelt ikke længere vil være i den sydlige del af Nordsøen i samme omfang som tidligere. Men ICES mener, at den sydlige torskebestand kan genskabes på samme niveau som for 25 år siden, og derfor får vi så en begrænsning af fiskeriet på de nordlige bestande. Det lugter mere af politik end af biologisk rådgivning siger Svend-Erik Andersen.
Derudover bliver det også et svært år for fiskeriet efter tunge i Skagerrak og Kattegat, hvor kvoten reduceres med 39 pct. – på trods af en relativ positiv rådgivning for bestanden – alene fordi man følger en juridisk tolkning af nogle EUbestemmelser, som aldrig skulle have været indført
– Tunge har en høj værdi og er en vigtig fangst for særligt garnfiskeriet i Skagerrak og Kattegat. At der gennemføres en så voldsom kvotereduktion, giver ingen mening. Tungebestanden har det faktisk OK, og en uændret kvote havde været på sin plads. EU-Parlamentet havde endda mulighed for at ændre den tåbelige bestemmelse i EU-reglerne tidligere på året, der lig ger bag resultatet, men det valgte parlamentet desværre ikke at gøre. Nu betaler kystfiskerne i Skagerrak og Kattegat regningen, siger Svend-Erik Andersen.
Han ærgrer sig også over, at der sker en reduktion i bifangstkvoten på torsk i Kattegat.
– Det betyder, at det ikke bliver muligt at give ekstra torskekvote til de fartøjer, der indgår i kameraprojektet i Kattegat. Det er særdeles uheldigt i forhold til opbakningen til projektet, siger Svend-Erik Andersen.
De aftalte kvoteniveauer giver grund til optimisme for flere fiskerier, men den danske CO2-afgift, som alene Danmark indfører fra 1. januar 2025, drypper malurt i bægeret.
– I en tid med høje finansieringsomkostninger og brændstofpriser, vil danske fiskere som de eneste i EU ved årsskiftet blive ramt af en CO2-afgift, som vil fordyre fiskeriet betydeligt. Det gælder både i forhold til fangst og i forhold til transport til markeder. Samtidig får de franske og tyske fiskere fortsat brændstof-kompensation – det kan man bestemt ikke kalde level playing field, og der er ingen tvivl om, at danske fiskere på den baggrund er bekymret for fremtiden, siger Svend-Erik Andersen.
Kilde : DFPO
