De første Ulke-unger i halvtreds år, er nu udklækket i Susåen, og dermed er den udryddet fiskeart atter tilbage i Danmark. I en dansk å hvor den stor trives.
De nyudklækkede ulke, stammer oprindeligt fra 600 svenske ulke, der tilbage i 2019 blev sat ud i Susåen af Team Vand og Natur. Oprindeligt har der levet ulke i Susåen, men de uddøde i Danmark for godt 60 år siden. Men nu er vandkvaliteten blevet så meget bedre, at de nu igen kan trives her. Men det er ikke kun ulkene der kan glæde sig over dette, for særligt den tykskallede malermusling, tegner fremtiden nu også mere lys, for den er fuldstændig afhængig af ulke, hvor de sætter sig på fiskens gæller for at overleve.
Man regner med, at der kun findes ganske få eksemplarer af den tykskallede malermusling på Sjælland, og den er stærkt truet i resten af verden. Derfor har EU givet penge til at bevare og redde muslingen. Næstved, Faxe, Ringsted og Sorø kommuner arbejder på at redde den tykskallede malermusling via et EU-Life projekt.
Men nu er der ellers håb for denne musling også, for Næstved Kommune har i de seneste tre år sat omkring 1300 ulke ud i Susåen, som iøvrigt også var det sidste sted, de fandtes i Danmark tilbage i 1960’erne.
Indsatsen stopper ikke her for Kommunen, der efter de vellykkede udsætninger nu også sørger for at sikre mere liv i Susåen, ved at forbedre strømforholdene ved at variere bunden med sten og grus. Ligeledes planlægger man at plante flere høje træer langs åen, så der kommer vekslende skygge på udsatte steder.
Forskere fra Statens Naturhistoriske Museum KU været i Susåen, hvor de har kunnet konstatere, at nogle af de godt 1.300 ulke, som Næstved Kommune satte ud i 2018, 2019 og 2020, har taget deres nye hjem til sig og formeret sig. De små unger er ca. 1,5 cm lange, og de er blevet godt passet på af deres fædre. Hos ulkene er det nemlig hannen, der passer æggene. Når hunnen har lagt æggene i et lille hulrum på undersiden af en sten, er det hannen, der sørger for dem, ved at vifte ilt-rigt vand hen over dem, indtil de klækker. De voksne ulke bliver 6 til 8 cm lange og kan blive op til 10 år gamle.
Du kan læse om hele historien her på JP.dk og på facebook-siden Næstved Kommune