Lagmand Aksel V. Johannesen trak stikket og opløser nu uventet regeringssamarbejdet og udskriver valg. Fiskeriet står igen i centrum for Færøernes fremtid.
Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen har udskrevet valg til Lagtinget torsdag den 26. marts 2026 – næsten ni måneder før tid. Beslutningen kom brat midt under et møde i Lagtinget og overraskede både opposition og regeringspartnere.
Begrundelsen var ifølge lagmanden, at den grundlæggende tillid mellem koalitionspartierne – Javnaðarflokkurin (Færøernes Socialdemokratiske Parti -Socialdemokratiet) og Tjóðveldi (Republikanerne – selvstændighedsorienteret, venstrefløj) og Framsókn (Fremskridt – liberalt, selvstændighedsorienteret parti) – ikke længere var til stede. Kort forinden havde Lagtinget vedtaget at gå videre med planerne om den 23 kilometer lange Suðuroy-tunnel, et milliardprojekt som økonomiske vismænd har advaret imod.
Valget kommer dermed på et tidspunkt, hvor både økonomien, store anlægsinvesteringer og de overordnede politiske linjer er til debat.
Fiskeriet – Færøernes fundament
For fiskeriet er valget langt mere end blot et spørgsmål om regeringsuro. Færøerne står fortsat på det, som flere politikere selv kalder “ét økonomisk ben” – fiskeriet. Eksporten af fisk og fiskeprodukter er helt afgørende for landskassens indtægter, beskæftigelsen og betalingsbalancen.
Det gør landet særligt sårbart over for:
- Bestandsudsving
- Internationale kvoteaftaler
- Geopolitiske spændinger
- Enhver ændring i adgang til fiskeriområder eller markeder kan mærkes hurtigt i økonomien.
EU-spørgsmålet lurer i baggrunden
Samtidig vokser debatten om Færøernes fremtidige forhold til EU. Færøerne står i dag uden for EU, men en eventuel tilnærmelse rejser det afgørende spørgsmål om kontrol over fiskeriet. EU’s fælles fiskeripolitik indebærer fælles kvotefordeling og adgang til farvande – noget der strider mod Færøernes ønske om fuld råderet over egne ressourcer.
Et eventuelt samarbejde med EU vil derfor kun være politisk muligt, hvis fiskeriet undtages eller får særlige forbehold.
Rusland og Nordatlanten
Den kontroversielle fiskeriaftale med Rusland er fortsat et geopolitisk minefelt. Aftalen, der har eksisteret siden 1977, giver gensidig adgang til kvoter og farvande og har stor betydning for både pelagiske bestande og færøsk trawlfiskeri i Barentshavet.
Efter Ruslands invasion af Ukraine er aftalen blevet politisk sprængfarlig. Udfordringen for Færøerne er balancen mellem økonomisk nødvendighed og sikkerhedspolitisk pres fra vestlige samarbejdspartnere. Argumentet fra færøsk side har været, at fisk kender ingen grænser – og at kontrol forudsætter samarbejde.
Økonomisk pres og demografiske udfordringer
Samtidig står Færøerne over for en række indenrigspolitiske udfordringer, som også får betydning for fiskeriet.
Der er udsigt til underskud på finansloven i både 2025 og 2026 trods høj økonomisk aktivitet. Landskassens gæld og renteudgifter vokser. Bloktilskuddet fra Danmark reduceres med 100 millioner kroner.
Pensionsalderen er allerede besluttet hævet til 68 år i 2030, men der diskuteres yderligere justeringer. Pensionerne er ikke fuldt prisreguleret, og debatten om en såkaldt »ældrebyrde« fylder i den offentlige samtale.
Samtidig falder ungdomsårgangene, og udflytning i forbindelse med uddannelse svækker den demografiske balance. Det er netop den erhvervsaktive generation, der på sigt skal finansiere velfærdssamfundet – og dermed også de offentlige rammer omkring fiskeriet.
Den offentlige sektor vokser fortsat, mens store anlægsprojekter – herunder Suðuroy-tunnelen – indebærer betydelig økonomisk risiko.
Politisk kursændring på vej?
Meningsmålinger peger på tilbagegang for regeringspartiet Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) og fremgang for det borgerlige og selvstændighedsorienterede Fólkaflokkurin (Folkepartiet)
Et regeringsskifte kan dermed få betydning for:
- Investeringer i infrastruktur
- Økonomisk styring
- Forholdet til Danmark
- EU-spørgsmålet
- Håndteringen af Rusland
- For fiskeriet handler det i sidste ende om stabile rammevilkår, adgang til ressourcer og sikker eksport.
Valget handler om mere end regeringsuro. Valget torsdag den 26. marts bliver ikke blot et opgør om intern tillid i regeringen. Det bliver et valg om Færøernes økonomiske retning, internationale placering og forvaltning af landets vigtigste ressource: fiskeriet.
I Færøerne er fisk ikke bare en branche. Det er fundamentet under hele samfundsøkonomien – og dermed kernen i den politiske kamp, der nu går ind i sin afgørende fase.
