Hellefisken hører til blandt de fede fisktyper, der har en meget høj spisekvalitet. De færøske fiskere fanger denne store flade konsumfisk, både med garn, line og trawl.
I Toftir landede garnskibet Oknin en fangst på 7,5 tons overvejende hellefisk. De har haft et fornuftigt og godt fiskeri ud for Færøerne på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Linefartøjet Volunteer landede i sidste uge en fangst på 17,5 tons fisk, hvoraf det meste var hellefisk. Her melder man om et tilsvarende godt fiskeri og efter losningen i Toftir, er man atter tilbage i fiskeriet ud for Færøerne.
I Hvalba og i Tórshavn landede henholdsvis trawleren Steintór i sidste uge 47,5 tons overvejende hellefisk og garnskibet Thor landede 8 tons, i en tilsvarende god kvalitet hellefisk. De har begge haft, hvad de betegner som et nogenlunde godt fiskeri på turen og begge er efter losningen igen at finde i fiskeriet ud for Færøerne.