Flere fiskere har tilsluttet sig fiskeriet efter taskekrabber, enten på fuldtimebasis eller som supplement til ens eksisterende kystfiskeri. Fiskeriforeningen FSK åbner, med støtte fra EU´s Hav- og Fiskerifond, nu muligheden for at tilslutte sig projektet, uden først at skulle investere flere hundrede tusinde kroner i tejner.
Så kunne du tænke dig at prøve kræfter med krabbefiskeriet, så er muligheden der nu, på dette fiskeri af ukvoterede og »sælsikre« krabbefiskeri. Her fanger man gerne mellem 3 til 5 kg krabber pr. tejne, når der fiskes langs den jyske vestkyst eller i det nordlige Kattegat og Skagerrak.
Ansøg nu og kom først i rækken
Den Europæiske Hav- og Fiskeri Fond har støttet et projekt omkring »Opskalering og automatisering af tejnefiskeriet efter taskekrabber«. Projektet søger i den forbindelse efter fiskere, som er interesseret i at prøve fiskeriet efter taskekrabber. Så fiskere der udviser et tydeligt engagement og en vilje til at drive fiskeriet kommercielt, vil blive foretrukket.
FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) tilbyder, fiskerne at afprøve tejnefiskeriet efter taskekrabber ved at låne udstyret på 300 stk. tejner, liner og ankre samt bøjer. Tejnerne udlånes i projektet af Hvalpsund Net A/S, hvor man efter låneperioden, enten kan købe tejnerne til en mindre aftalt restpris eller simpelthen levere dem tilbage, med tak for lån. Der må dog påregnes et mindre depositum for perioden hvor man låner tejnerne. Ligeledes skal de udlånte tejner afhentes i Lemvig, hvilket skal ske for egen regning.
***Så er du fisk og kunne du tænke dig at prøve taskekrabbefiskeriet, så ring straks til FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) på Tlf: 3023 0767 eller skriv til iben@skaansomtkystfiskeri.dk***
Afsætningen af krabber sikret en fast pris
Nordisk krabbe Kompagni aftager krabberne til en fast konkurrencedygtig pris. Krabbe Kompagniet i Lemvig opstod i 2016 i samarbejde med verdens største producent af taskekrabber, nemlig norske Hitramat. Deres lange erfaring sikrer højeste kvalitet fra fangst til forarbejdning.
Bemærk begrænset antal tejner til udlån
Der er et begrænset sæt tejner til udlån og ansøgninger vil blive prioriteret ud fra viljen til at drive fiskeriet kommercielt, vil komme i første række når der skal deles ud. Følgende står bag projektet: Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK), Aquamind, Hvalpsund Net, Nordisk Krabbekompagni og DTU Diplom.
Kilde: FSK FiskerForum.dk