EU har netop udsendt sin strategisk vision for bæredygtig produktion og forbrug af akvakulturprodukter i EU, hvor mere end halvdelen af verdens forbrug af fisk og skaldyr nu kommer fra Akvakultur.
Det er den hurtigst voksende fødevaresektor i verden der forsyner os med Fisk og skaldyr samt tang, der udover gode proteinkilder også giver en række andre næringsstoffer, herunder mikro-næringsstoffer som D-vitamin og B-vitaminer samt selen, jod, zink, jern og kalium. Dertil kommer især de langkædede omega-3 fedtsyrer, der findes i fisk, som ubetinget har vigtige og meget gavnlige virkninger på menneskers sundhed og velbefindende samt en egenskab til at afhjælpe og forhindre sygdomme.
Denne hurtigt voksende branche, der har et kæmpestort vækst-potentiale, ventes at fortsætte med et væld af fordele:
- Akvakultur kan være med til at løse verdens mest presserende spørgsmål, når det udføres på en bæredygtig måde.
- Akvakultur leverer nærende og mangfoldig mad til en voksende verdensbefolkning.
- Akvakultur giver mad, der både er frisk og fanget lokalt.
- Akvakultur producerer mad og foder med en lavere klima- og miljøbelastning end andre former for landbrugsfødevarer.
- Akvakultur skaber tiltrængte job i kyst- og landdistrikterne, herunder de mest afsidesliggende.
- Akvakultur bidrager, i visse tilfælde, til bevarelsen af økosystemer og biodiversitet.
- samt meget meget mere..
EU Kommissionen har netop offentliggjort deres strategiske visioner til at fremme en bæredygtig produktion og forbrug af akvakulturprodukter. Strategien er en del af Den Europæiske Grønne Pagt, der bl.a. har til formål at gøre EU til det første klima-neutrale kontinent i verden.