Det blev bekræftet, da firmaet Fayard via et lejemål i perioden august til oktober i år, benyttede bygningen som base for deres arbejde med opgradering af en stor borerig.
Bygningerne blev i den anledning indrettet med omklædnings- og badefaciliteter og til bespisning med en kapacitet på 160 personer samt ikke mindre end 60 kontorarbejdspladser, der bl.a. blev etableret i det store produktionslokale.
Fayard’s medarbejdere skulle på 40 dage servicere boreplatformen Maersk Resolute ved Tampenkaj, som ligger umiddelbart op til ESSI’s bygninger.
”Vi har fået lutter roser af lejeren, der var godt tilfreds med bygningens funktionalitet, selv om den oprindelig ikke lige er indrettet til dette formål,” fortæller ESSI’s adm. direktør, Ejgil Knudsen. ” Arbejdet skred frem, som det skulle, og Maersk Resolute kunne helt som planlagt igen sejle fra Esbjerg d. 4. november.”
”Selv om det jo var et kort lejemål, er vi glade for at kunne konstatere, at bygningen sagtens kan anvendes til andre formål, end den oprindelig var tiltænkt, siger Ejgil Knudsen.”
Han oplever i øvrigt fortsat, at der er en pæn interesse i markedet for at købe eller leje en bygning med ESSI’s faciliteter og beliggenhed.
Kilde: TripleNine
FiskerForum.com