Et vindmøllefartøj i Esbjerg Havn udbrød fredag formiddag i brand og flere besætningsmedlemmer måtte en tur forbi skadestuen med røgforgiftning.
TVSyd oplyser at det drejer sig om et hollandsk fragtskib »EEMS Dundee«, der torsdag anløb Esbjerg Havn ved Tauruskaj og efter planen igen skulle afsejle til Uddevalla i Sverige med mølledele.
Ved fastgørelse af vindmølle naceller ombord, antændte svejsningerne noget brandbart materialle og ilden udviklede sig hurtigt, så over ti besætningsmedlemmer efterfølgende måtte til observation for røgforgiftning. Pga. antallet af tilskadekomne, havde man, ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi, tilkaldt flere helikoptere.
De ti personer er både kørt og fjøjet til områdets sygehuse og hospitaler i det sydjyske, til Esbjerg og Kolding samt sygehuset i Aabenraa, for ikke alene at overbelaste centralsygehuset i Esbjerg.
Branden opstod kl. 08.53 men med en lynhurtig indsats af Sydvestjysk Brandvæsen, der med to slukningstog ved branden, fik kontrol over ilden og sent fredag formiddag påbegyndte man efterslukningen.
Kilde: TV2, DR og TVSyd FiskerForum.dk