Skipper på Therney RE 101 Ægir Franzson fortæller, at vejret under det 40 dage lange fiskeri i Barentshavet, absolut ikke var nogen fornøjelsestur. Specielt på vejen hjem, ramte Therney RE den nordatlandtiske storm, som nordmændene kaldte Ole.
I fire timer havde den islandske trawler vindhastigheder på 40 m/s og da vinden løjede af til 25 m/s, begyndte bølgerne at rejse sig så kraftigt, at kursen måtte lægges om, så bølgerne kunne slå ind over stævnen i stedet.
Therney RE har sat kursen hjem til Reykjavik fra den norske zone i Barentshavet og forventes at lægge til onsdag. En oplevelse rigere på vejret og et godt fiskeri på 40 dage vil så lægge bag dem, samt en fangst på 830 tons renset torsk og kuller.
Ifølge Ægir Franzson har denne tur været en fortælling om vedholdende dårligt vejr, selv om Barentshavet som oftest er roligt og med fint vejr på denne tid af året. Hvilket også var kommet bag på de fartøjer som Therney RE talte med undervejs. Både færøske og norske samt russiske trawlere sagde samstemmende, at de heller ikke tidligere havde mødt så dårligt vejr på denne årstid, i den norske zone af Barentshavet, fra Fugloy Bank og i lige linje til Nord Kapp.