Det er fisker Hans Jacob Jensen, der med dette indlæg ønsker at gøre opmærksom på, hvilke konsekvenser ”lystfiskerhistorierne” har haft for ham på Odense Fjord og som også andre kan risikere at få i andre områder af Danmark.
En ”lystfiskerhistorie” af garnfisker Hans Jacob Jensen, Odense.
En af fødevareminister Dan Jørgensens første handlinger som Fødevareminister, var at forbyde erhvervsmæssigt fiskeri på den yderste del af Odense Fjord i februar 2014. Her har fiskeriet siden Jyske Lov ikke været reguleret anderledes end ved alle andre danske kyststrækninger. Jyske Lov blev indført i 1241 fordi danskerne var trætte af den vilkårlighed magthaverne styrede Danmark med.
Bekendtgørelsen der ændrede tingenes tilstand for Odense Fjord
Traditionelle rejeruser og bundgarn er dog kun forbudt i marts, april og maj. Men læser man i teksten der fulgte med bekendtgørelsen, for det er nemlig ikke en lov, men en bekendtgørelse, som medarbejderne i NaturErhvervsstyrelsen selv har siddet og flækket sammen, godt hjulpet på vej af repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Så står der, at man kan fiske med disse redskaber som altid, mens der i selve paragrafteksten står noget helt andet. Fiskerikontrollen håndhæver ikke denne del af bekendtgørelsen, og har endda præsteret at levere en konfiskeret rejeruse tilbage til en ejer, selvom rusen havde stået ulovligt i forhold til den juridiske tekst. Garnlængder må kun være 135 meter lange.
Lystløgne-historier
Se det er ikke en lystfiskerhistorie. Ifølge en undersøgelse refereret til på DR P3, er lystfiskere den samfundsgruppe, der lyver aller mest, 10 gange oftere end gennemsnittet af befolkningen, og når de så lyver, er det typisk og mærkværdigt nok om forhold, der ellers let kan dokumenteres.
Det er ca 30.000 af de danske lystfiskere, der er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund.
Officielle opgørelser viser at 150.000 betaler lystfiskertegn, det er inklusive turister. I en hyppigt citeret rapport, hvor talmaterialet blev indsamlet i 2006, påstås det, at der er yderligere 500.000 lystfiskere i Danmark. Og at de bruger milliarder på fiskegrej og udstyr. Sammenligner man med Jægerene, så betaler de selv for alle omkostninger i forbindelse med deres hobby, hovedparten af dem er organiseret i den samme forening, de bruger således milliarder af egen lomme på naturen og deres hobby, og de suger ikke, som lyst- og sportsfiskerne, pengene ud af samfundets kasser på samme asociale måde som lyst- og sportsfiskerne, der får i pose og sæk samt det hele foræret.
Manglende betaling for det obligatoriske fisketegn
Med 150.000 betalende lystfiskere i Danmark og et samlet antal lystfiskere på 650.000, så må der være ca. 500.000 der ikke betaler fiskelicens. Det syntes ikke at generer vores alle sammens Fødevareminister, Dan Jørgensen, hvilket måske ikke kan undre så meget, da ministerens jagt på stemmer, og dem er der mange af i lyst- og sportsfisker kredse, er tvungen af en simpel nødvendighed, hvis den ikke folkevalgte Dan Jørgensen, skal gøre sig forhåbninger om at komme i Folketinget ved næste Valg.
Med ellers relativt beskedne forenklinger i fiskeriloven og inddrivelse af den manglende fiskeriafgift, kunne dette nemt give en stor samfundsgevinst, uden overhovedet at øge fisketrykket. Til glæde og gavn for alle, og ikke mindst for naturen. Men fisketegnsafgiften og de mange regler der er fulgt med, har ganske enkelt udspillet sin rolle. Fisketegnet blev oprindeligt indført for at beskytte fiskere og fiskehandlere, og det kan man vist ikke længere påstå er bevæggrundene for afgiften i dag.
Det erhvervsmæssige kystfiskeri i modvind
Mediekanonerne er blevet rettet mod de erhvervsmæssige kystfiskerne. Vi fanger de gode lystfiskeres fisk med vores onde garn og ruser. En god havørred sender 10.000,- kr lige lukt ned i de slunkne offentlige kasser, hvis den vel at mærke fanges af en amerikansk rigmand. En påstand, som en af Dan Jørgensens mange rådgivere påstår i en rapport, at mange rige amerikanere tager til Fyn for at fange havørred. Ene og alene på den baggrund kunne man mistænke Dan Jørgensen og sportsfiskerne for, at dette kan være en af bevæggrundene for at foreslå et forbud mod det erhvervsmæssige kystfiskeri langs alle danske kyster.
At skyde gråspurve med kanoner
Et forbud mod det erhvervsmæssige fiskeri, vil næppe kunne måles på lystfiskernes fangster. For når det er muligt at fange en given art ved kysten, er det typisk fordi fisken flytter sig, i store stimer og samtidigt. Det være sig pga vejromslag og temperaturforhold eller pga. årstiden og fiskenes formering. Og i disse perioder er der gode fangster til alle.
I de indre danske farvande fanges der erhvervsmæssigt ca 2.000 stk havørred eller ca 4 ton om året. Lystfiskernes fangst af havørred, anslås til at være 1-2 mio stykker, eller 2-4 millioner kg. Denne kæmpe forskel kan også bruges imod lystfiskerne selv, for havde det nu været den rige amerikaner der havde fanget alle disse fisk og ikke en simpel lyst- eller sportsfisker fra Danmark, kunne staten Danmark jo efter lystfiskernes egen beregninger, have skovlet adskillige milliarder kroner ind til statskassen i stedet.
Debatindlæg slut.
Miskrediteringen af erhvervsfiskeriet bør stoppes
Det er et alvorligt problem, når usandheder får lov at stå uimodsagt og flyvske tal og beregninger blot får lov at hænge i luften. Stop dette og få tallene ned på jorden, elleres risikere vi alle tilstande som på Odense Fjord. Hans Jacob Jensen står frem, men desværre ikke uden omkostninger. Som da han i Fyens Stiftstidende og lystfiskeren, anonymt naturligvis, blev hængt ud for med sin kun 12 fods store jolle, der er udstyret med en almindelig 4 hk påhængsmotor, at have lastet knap et ton havørred og 3 km garn ombord, og at Hans Jacob Jensens indtjening iøvrigt var suppleret med salg af sorte fisk for ca. 1 million kroner årligt, Hvilket ville have svaret til mere end 20.000,00 kr. pr. landing. Ret imponerende for sådan en lille jolle og selvfølgelig helt uladesiggørligt. Men det viser samtidig med hvilken talgymnastik og utroværdige overdrivelser “syndikat foreningen” bruger i deres argumentation.
