Det er hovedbudskabet i Fiskeriskolens nye hvervekampagne, der skal få flere unge fiskere ind i erhvervet og samtidig udbrede kendskabet til et topmoderne dansk fiskeri, hvor hverdagen adskiller sig en smule fra almindelige arbejdspladser.
Unge fiskere fortæller i videoen om deres oplevelser omkring erhvervet og omkring arbejdspladsen, der næsten som hjem nummer to, der med et helt unikt sammenhold og kammeratskab, gør arbejdspladsen og livet til søs, til noget ganske særligt og helt specielt.
Et tilvalg af et fysisk erhverv, fyldt med det sidste nye i elektronik og teknik, kobles med udfordringer, som opfylder enhver drengedrøm.
Et uddannelsesforløb på Fiskeriskolen i Thyborøn, der både klæder de unge på, til de mange forskellige arbejdsfunktioner man møder på fartøjerne, men som også giver et indgående kendskab til sikkerhed til søs og samtidige gør de nye fortrolige med det redningsudstyr, der er om bord på fiskefartøjerne.
Så hvis du ikke er bange for havet, men har respekt for det, så er den fremtidige beskæftigelse måske fiskeriet. Klik ind på Fiskeriskolens hjemmeside og få mere at vide om erhvervet til søs.
Som mange andre erhverv, har fiskeriet også brug for en tilgang af unge fiskere, der kan sikre et løbende generationsskifte. Derfor er det vigtigt, at der bliver uddannet flere unge Erhvervsfiskere med det Blå bevis, men også at en større del af dem læser videre til Fiskeskipper.
Fiskeriafgiftfonden har støttet kampagnen økonomisk.
Kilde: FiskeriSkolen.dk FiskerForum.dk