Frederikshavner firmaet der servicerer marine- og offshore sektoren med alt fra motorreservedele, dieselmotorer, gear, propel anlæg samt meget mere, afholder reception på fredag i næste uge.
Det er DT-Interlink, som er en del af Vestergaard Marine Service, der serverer lidt godt til ganen og en forfriskning ved selskabets reception, hvor de nye lokaler vises frem for kunder og samarbejdspartnere samt venner af huset og andre interesserede:
Fredag den 5. september 2014 fra klokken 13.00 – 17.00
på adresse: Nordhavnsvej 10, 9900 Frederikshavn.
(Af hensyn til kokken, må i meget gerne give DT-Interlink et praj om deltagelse, snarest muligt og gerne nu)
DT-Interlink glæder sig til at se dig / jer, til et par fornøjelige og hyggelige timer.
DT-Interlink er meget mere end reservedele
Som en del af Vestergaard Group, der blandt andet tæller Vestergaard Marine Service, VMS Turbo og VMS Technology, er vi i stand til at løse stort set alle opgaver – store som små,” udtaler direktør Kim Rasmussen. ”Det kan være specifikke løsninger, eller totalløsninger, der dækker over større projekter.
Det skal være let at kontakte os. Med vores store ekspertise, er det kun nødvendigt at kontakte en person, for at få assistance om rådgivning, reservedele, servicering, rekonditionering af motordele og renovering af gear og propeller.”