Fiskeridirektoratets enhed for risikovurdering og kontrolkampagner i Esbjerg, som Døgnvagten er en del af, skifter navn pr. 1. oktober 2011.
Fiskeridirektoratet, FødevareErhverv og Plantedirektoratet fusionerede 1. oktober 2011 til NaturErhvervstyrelsen – under Fødevareministeriet.
Afdelingens nye navn vil fremover være FiskeriMoniteringsCenter eller forkortet FMC. Afdelingens mailadresse ændres til fmc@naturerhverv.dk. Telefonnumret vil fortsat være 72 18 56 09.
Afdelingen vil fortsat modtage meldinger fra fiskere, yde support i forbindelse med anvendelse af elektronisk logbog, overvåge at fartøjerne sender VMS-signaler regelmæssigt samt udføre administrativ kontrol af IUU-landinger. Dertil kommer risikoanalyser og vurdering i forbindelse med planlægning og prioritering af kontrol samt opgørelser af kontrolaktiviteter.
Som noget nyt vil afdelingen i starten af 2012 etablere en systematisk overvågning af havområder med restriktioner. Overvågningen vil bestå af en realtime overvågning af fartøjernes VMS-oplysninger med mulighed for reaktion her og nu, hvis et fartøj befinder sig i forbudt område.
Der vil også være en opfølgende krydskontrol, hvor eksempelvis VMS-, meldings- og logbogsoplysningerne fra restriktive områder samkøres og kontrolleres.
Kontakt:
Fiskeriinspektør Finn Vind, FMC, tlf. 72 18 56 53, fvi@naturerhverv.dk