Den 4. til den 6. september 2022 mødes fiskeindustrien i Bremen
Det skriver messearrangørerne i en pressemeddelelse
Den tyske fiskerimesse »Fish international 2022« flyttes fra februar til søndag den 4. til og med tirsdag den 6. september 2022.
Dette er MESSE BREMENs imødekommende svar på et stort ønske fra fiskeindustriens side. »I betragtning af messens betydning og vigtigheden for branchen, ønsker messearrangørerne at give de involverede virksomheder og de besøgende besked i god tid, så det kan indgå i deres planlægning,« forklarer Hans Peter Schneider, der er administrerende direktør for M3B GmbH, og han forklarer videre årsagerne til denne beslutning. Messe-arrangørerne ønsker at undgå at aflyse Tysklands eneste fiskeri-fagmesse med kort varsel, hvis nu Corona-pandemien skulle blive forværret igen.
De personlige møder og udvekslinger mellem fiskeindustriens folk på messen er vigtige. Derfor er forberedelserne til »Fish international 2022« da næsten også allerede færdige. Et par måneder før den oprindeligt planlagte start-dato i februar er messen rigtig godt booket. »Dette viser, hvor vigtig messen er for hele branchen, som et sted hvor man mødes og udveksler ideer og meninger,« understreger projektleder Sabine Wedell. Importører, producenter, handlende og cateringfirmaer har mødtes regelmæssigt på denne internationale messe i over 30 år nu.
Du kan læse mere om »Fish International 2022« her
Fra 2024 tilbage igen med GASTRO IVEN
»Vi mærker i øjeblikket en voksende bekymring over Corona-pandemiens udvikling i Tyskland,« fortæller Wedell. »Vi har haft mange drøftelser og samtaler med vores udstillere, hvor det fremgår, at man ikke ønsker at skulle aflyse i sidste øjeblik. Derfor foretrækker de en udsættelse af Messen til et senere tidspunkt, istedet.«
GASTRO IVENT, som normalt foregår parallelt, vil blive afholdt uafhængigt af »Fish international i 2023«, som en Special Edition udgave. »Vi har fastsat datoerne til den 28. til og med den 30. januar,« siger Claudia Nötzelmann, der er leder af messe i MESSE BREMEN. »Vi ønsker at holde fast i det langsigtede koncept med at holde »Fish international« og GASTRO IVENT sammen og dermed tilbyde en merværdi for alle besøgende og udstillere.
Fra 2024 og frem vil messerne igen finde sted sammen,« slutter messelederen for MESSE BREMEN.