Bliver Skotland selvstændigt næste år, mister det sit EU-medlemskab og skal ansøge om optagelse på ny, lyder det fra flere europæiske udenrigsministre.
Først var det Tjekkiets og Irlands udenrigsministre, der i januar meldte ud, at såfremt Skotland stemmer for selvstændighed ved folkeafstemningen i efteråret 2014, vil de skulle ansøge om fornyet medlemskab af EU, trods landets nuværende medlemskab gennem Storbritannien. Det er kun de spanske og portugisiske udenrigsministre, der udtaler sig undvigende, da de ikke ønsker at bringe deres respektives landes fiskeri rettigheder i skotsk farvand i fare, ved for kategorisk at være imod et eventuelt fornyet medlemskab for et selvstændigt Skotland.
Der har ellers ikke været den store tiltro til Alex Salmond, efter dennes trussel om en blokade af Nordsøen, medmindre et uafhængigt Skotland får tilbudt acceptable vilkår, for at blive medlem af EU. En trussel der blev fremlagt efter den britiske udenrigsminister David Lidington, havde sagt, at andre lande med separatistiske bevægelser, ville lægge hindringer i vejen for et EU-medlemskab for Skotland.
En separat Skotland skal bruge støtte fra samtlige 28 medlemslande, for at opnå EU-medlemskab.