Et økonomisk presset DTU Aqua medvirker til at svække den biologiske rådgivning
Omkring halvanden måned før tobisfi skeriet skal i gang, er det endnu officielt ukendt, hvor stor kvoten bliver.
Det eneste sikre svar omkring dette spørgsmål er, at biologerne kalder rådgivningen for forsigtig, hvilket ministeren dermed også gør med henvisning til rådgivningen. Samtidig erkendes det af den
biologiske rådgivning, at usikkerheden er markant, når det gælder tobis.
Denne usikkerhed skyldes først og fremmest, at skrabetogterne sidst på året er for få og derfor ikke finder sted på mange af de pladser, hvor der normalt er tobis. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig
økonomi fra det offentliges side til flere skrabetogter. Derfor mangler der flere data, så vi kan få mere at vide om denne tobis, hvis adfærd og biologi ikke er tilstrækkelig kendt, mener biologerne.
Det erkender sektionsleder i DTU Aqua, professor Henrik Mosegaard i FF-NYT nr. 3, juli 2012.
20 års erfaring
Modsat dette synspunkt er fi skeriets 20 års erfaring med tobisfi skeriet. I denne periode blev der fanget gennemsnitligt 800.000 tons tobis årligt, uden at bestanden blev berørt af det. Det fastslår Jens Borup, som efterlyser en biologisk og fi skeripolitisk EU-håndtering, der bygger på flere fakta.
”Der er efter min mening flere saglige grunde til at lytte til erhvervets erfaringer gennem alle disse år, når det gælder tobis,” siger han. ”Vi har i andre sammenhæng oplevet, at den biologiske rådgivning tager fejl. Den benytter alt for tit et forsigtighedsprincip, når der ikke er data nok, og det presser vort erhverv unødigt,”siger han.
Håndteringen i EU
”Tidligere ministre har med fl eksibilitet og politisk dømmekraft håndteret denne situation markant overfor EU-Kommissionen. Danmark er som bekendt den nation i EU, der har størst erfaring med tobisfiskeriet, og det har stor betydning for fiskerne og fabrikkerne. Dette synspunkt
bør markeres tydeligere politisk,” mener Jens Borup.
Moniteringsfiskeri nødvendigt
”Som det ser ud lige nu, må erhvervet opfordre DTU Aqua, ICES og ministerentil at gå ind for et moniteringsfiskeri. Det vil forhåbentlig bidrage til at forøge den tobiskvote yderligere, som forventes offentliggjort om godt og vel en måned,” mener Jens Borup.
Foto: Jens Borup: – Det er usædvanligt, at tobisfiskeriet presses så hårdt på så tvivlsomt et grundlag, som tilfældet er i denne tid. – FF Nyt