Konsekvensen af den islandske strejke, blev meget rammende udtrykt af en frustreret engelske auktionarius i Grimsby, da han tørt konstaterede, at med tirsdagens rekordlave indlevering af kun 514 kasser fisk, »var dette den mindste indlevering til Grimsby auktionen, man nogensinde havde oplevet.«
Den omfattende islandske strejke, der nu kører på tredje måned, koster nu også arbejdspladser i den engelske havneby, hvor mange industrier har været nærmest helt afhængige af tilførelser af fisk fra de islandske fiskere.
Som første modtager af fisk på land, Grimsby Fish Dock Enterprises, har man kunnet mærke den rekordlave tilgang af fisk og man har også her været nødsaget til at reducerer kraftigt i medarbejderstaben. Så mens strejken bare ser ud til at fortsætte og uden udsigt til en foreløbig løsning på Island, trækker den nu også fiskeindustrien i den engelske havneby Grimsby, ned i tempo og kadence og flere og flere medarbejdere i fiskeindustrien må nu ud at finde andet arbejde.
På Island anslår man at strejken allerede på nuværende har kostet næsten 1600 arbejdere i fiskeindustrien jobbet og med parterne i den islandske konflikt, stående stejlt overfor hinanden, er der intet tegn på en snarlig løsning. De mest optimistiske regner med yderligere nogle ugers strejke, inden man med lidt held kan få forhandlingerne igang igen og forhåbentligt finde en mere forsonlig og positiv tilgang til forhandlingerne, så en løsning kan findes og underskrives.
"Den islandske statsminister Bjarni Benediktsson sagde fornyligt i en kommentar til strejken, at den islandske regering ikke i øjeblikket havde til hensigt at gribe ind med et påbud og slet ikke i en igangværende tvist, som den der for tiden udspiller sig på Island.
Kilde: Undercurrentnews.com FiskerForum.dk