Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har produceret filmen for at komme endnu et skridt videre med sikkerheden og viser her med videoen om svovlbrinte i lasten – fiskerimetoder og sikker adfærd.
Lasten skal være 100 procent rengjort efter losningen og det forklares i filmen, af læge Gert Thomsen om netop vigtigheden af god rengøringsstandard.
Ligeledes viser Lars Høgner fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd de forskellige lovpligtige hjælpemidler man i dag skal råde over om bord.
Se filmen – svovlbrinte i lasten med fiskerimetoder og sikker adfærd.
Udover at filmene har fokus på sikkerhed ombord, så tegner de også et billede af, hvordan fiskeriet foregår. Der er tale om repræsentative fiskeriformer, og i filmene ser man, at forudsætningen for et godt og sikkert arbejdsmiljø først og fremmest er kendskab til håndteringen af fiskeredskaberne og opmærksomhed på de risici, der kan være i forbindelse med fiskeriets udførelse.
Filmene er støttet af EU og NaturErhvervstyrelsen gennem Fiskerifondsmidler.