Ved Saint Lawrence-bugten på Canadas østkyst mellem Newfoundland og det canadiske fastland, slås fiskerne også med sælerne, som risikerer at udrydde tre torskebestande i området.
Ansatte i fiskeindustrien, har med deres fagforening »The Fish, Food and Allied Workers« (FFAW) opfordret den føderale regering i Ottawa, til omgående at tage skridt til at regulere sæl-bestanden, i et sidste desperat forsøg på at beskytte de meget sårbare torskebestande på sydkysten og i bugten ved Saint Lawrence.
FFAW fortæller, at den seneste bestandsvurdering viste, at udryddelsen af torskebestanden i Saint Lawrence er meget sandsynlig på grund af den voksende bestand af grå-sæler og udbredelsen af samme.
Udbredelsen er næsten som en »dominoeffekt«, hvor sælerne nu breder sig op ad kysten og dermed truer torskebestandene på sydkysten af Newfoundland og den nordlige del af St. Lawrence-bugten op til den nordlige halvø.
FFAWs David Decker sætter streg under, at man nu er nået et punkt, hvor hele tre torskebestande omkring det canadiske farvand, højst sandsynligt vil blive udryddet, som en direkte konsekvens af sælernes prædation.
Den føderale regerings manglende tiltag og beslutsomhed, ses nu tydeligt i området, hvor både fiskere og fiskeindustrien nu for alvor mærker sælernes hærgen i fiskeriet, der har givet langt færre landet torsk for årstiden.