Dansk Skaldyrcenter er 17. juni blevet en del af DTU, og det blev fejret med en stor indvielse på centrets adresse i Nykøbing Mors.
DTU Aqua og Dansk Skaldyrcenter har samarbejdet i flere år om forskning i skaldyrsfiskeri og -opdræt, og med integrationen af centret samles en stor del af dansk ekspertise inden for skaldyr og tang på DTU.
Arrangementet blev besøgt af blandt andet DTU’s rektor Anders Bjarklev og borgmester i Morsø Kommune Ejnar Berthelsen. Rektor Anders Bjarklev bød Dansk Skaldyrcenter velkommen i ‘DTU-familien’, som glæder sig til at udbygge de forskningsmæssige og erhvervsmæssige potentialer inden for skaldyrsområdet.
Læs mere på DTU`s hjemmeside her
Dansk Skaldyrcenter har 15 medarbejdere og omfattende forsøgsfaciliteter til forskning i bæredygtigt skaldyrsfiskeri og -opdræt, opdræt af tang samt fjordøkologi.Dansk Skaldyrcenter er et forsknings-, formidlings- og oplevelsescenter, som har til opgave at sætte fokus på bæredygtig udnyttelse af kystzonens ressourcer med særlig fokus på skaldyr i dansk og international sammenhæng.