Danmarks Radio zoomer ind på årets Væxtfactor i en række udsendelser på radioens p4, de kommende dage.
Så jagten på fremtidens vækstmagere 2012 er skudt pænt i gang og starter i dag i programmet Mandag Morgen på DR, hvor Danmarks dygtigste vækst iværksættere skal findes, som både kan begejstre medarbejdere, investorer og kunder samt skabe nye arbejdspladser og give Danmark noget at leve af i fremtiden. Og som en af dommerene i konkurrencen Stine Bosse udtaler, ”Vi leder efter de mennesker, der har drive til at skabe vækst, tør tage initiativ og være modige og nyskabende.”
Fra det Midt og Vestjyske er Anders Jakob Andersens virksomhed NorthSea Fish, med frisk Sushi fra Nordsøen, på havnen i Thyborøn, blandt de tre nominerede fra området.
NorthSea Fish har på rekordtid skabt en forrygende efterspørgsel af firmaets lynfrosne Nordsø fisk, som fileterede fryses ned til minus 35 grader på fyre minutter og som gør den perfekt til Sushi, da den ikke ”vander” efter optøning.
Både danske og udenlandske restauranter står i kø for at købe den friske Nordsø fisk, til det nærmest umættelige Sushi marked. Et marked som Anders Jakob Andersen kender fra tidligere job som både producent og sælger af laks og hvid fisk til det asiatiske marked.
For at deltage i konkurrencen kan man klikke ind på Danmarks Radios hjemmeside og finde sit område hvor du kan klikke på en af tre kandidater inden 11. maj 2012, hvorefter vinderen fra de forskellige regioner går videre til semifinalen den 6. juni 2012. DR1`s pengemagasin vil herefter sammen med de tre dommere skærer de ni regionale vindere ned til kun tre finalekandidater.
Den store finale står den 20 juni i DR byen, hvor vinderen af årets Væxtfaktor 2012 findes.
Kilde: DR
FiskerForum.com