Udviklingen går stærkt indenfor artificial intelligence (AI – kunstig intelligens) og det smitter af på udviklingen og test af robotteknologi og AI-løsninger på tværs af forskellige områder som, Robotteknologi og autonome systemer (RAS), menneske- og robotinteraktion (HRI) og præcisionslaser-applikationer (PLA).
Allerede inden den danske elektroniske monitorering af fiskeriet i Kattegat er helt implementeret, så bliver denne kontrol overhalet indenom af et skotsk forsøg, der med AI robotteknologi under havoverfladen, kan måle størrelsen samt bedømme hvilke arter man har fanget i trawl inden det takles. Dvs. man kan undgå bifangst og dermed lade fangsten slippe ud igen, uden først at hive den ombord.
Det skriver Fodevarewatch.dk
Heriot Watt University i Edinburgh i Skotland, har sammen med forskere fra Lyell Centre udviklet undervandsrobotten Smartrawl, der bruger kunstig intelligens, også kendt som AI (artificial intelligence). AI-robotten kan derefter fastslå størrelsen på og arten af de fisk, der bliver fanget i trawlet. Det sker ved hjælp af billeder taget af et undervandskamera.
Derefter bliver fisken enten beholdt eller sluppet fri via en computerstyret robotlåge, afhængigt af om fangsten stemmer overens med hvad trawleren fisker efter.
Man er gået skridtet videre
Ved at bruge AI-systemet vil fiskere være i stand til både at programmere trawlere til at fange specifikke fisk ud fra størrelse og art samt tillige tage højde for markedsforhold og tildelte kvoter oveni.
I en kommentar til AI-robotteknologien siger opfinderen af Smarttrawl, professor i fiskerividenskab og teknologi ved Lyell Centre, Paul Fernandes, »Mere end fire millioner tons havfisk bliver hvert år fanget utilsigtet af trawlere rundt om i verden, herunder hajer, rokker, delfiner, truede skildpadder og havfugle. Den triste virkelig er her, at disse fisk oftere end ikke bliver returneret til havet enten døde eller døende. Det kan vi nu ændre på.«
Ifølge den skotske professor, så er den nuværende metode, der bruges ombord på trawlerne, ikke i strand til at skelne mellem forskellige arter fisk og dyr. Dermed får skipperen ikke nok information om fangsten, før det er for sent.
»Smartrawl er udviklet til at sikre, at fartøjer kun fanger de fisk, der fiskes efter, og dermed kan man i tide slippe andre fisk / dyr fri i deres naturlige miljø, uden skade dem.