I forbindelse med det kommende Fødevareforlig 5 ønsker Dansk Erhverv øget finansiering til en hurtigere implementering af det nationale klimamærke. De opfordrer også til at fjerne de to efterfølgende kontrolbesøg, som blev indført i forbindelse med Fødevareforlig 4.
Det skriver Fodevarewatch.dk
Saoirse Andersen, fagchef for fødevarer hos Dansk Erhverv, forklarer, at kontrolbesøgene nu omfatter alle virksomheder uanset forseelsens karakter og sanktionen. Dette betragtes som en ineffektiv anvendelse af myndighedernes ressourcer og ikke i overensstemmelse med en risikobaseret tilgang. Hvis kontrol-besøgene ikke kan fjernes helt, bør de i det mindste være proportionelle med overtrædelsen.
Desuden understreger Saoirse Andersen vigtigheden af en hurtigere implementering af det nationale klimamærke og opfordrer til øget finansiering til at gøre dette muligt. Hun mener, at der er et momentum i erhvervslivet, samfundet og befolkningen for at fremme klimavenlige tiltag.
Dansk Erhverv ser en oplagt mulighed for at afsætte midler til det nationale klimamærke i forbindelse med det kommende Fødevareforlig 5 og understreger behovet for at prioritere dette højt, da både virksomheder og forbrugere efterspørger data om klimaaftryk i fødevaresektoren.
Til Fodevarewatch.dk siger Saoirse Andersen, at det i bund og grund bare skal have en høj prioritering – ikke bare for at få opbygget den database, der skal være baggrund for mærket. Der er også meget brug for det i food-service og kantiner, hvor man begynder at efterspørge data, blandt andet fordi nogle kommuner begynder at stille krav om en reduktion af klimaaftrykket i de kommunale tilbud,« understreger hun.
Du kan læse Klimamærkets arbejdsgruppe’s anbefalinger fra april 2023 her
- I april 2022 blev det besluttet at Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke. Klimamærket skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en grønnere retning. Klimamærket vil også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN’s verdensmål – særligt mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
- Arbejdsgruppen har i det seneste år deltaget i et udviklingsarbejde og fået mulighed for at komme med input til det nye danske klimamærke. På den baggrund har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger til hvordan klimamærket kan indrettes.
- Til at udvikle et statskontrolleret klimamærke har man nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen er blevet faciliteret af direktør for innovation og vækst i Fødevarestyrelen Per Preisler Christiansen og består af repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer.
- Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende.
Fakta om klima og fødevarer:
- Danskerne udleder i gennemsnit hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen. (Energistyrelsen).
- En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
- Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer, via det vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
- Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).