Detailhandelskoncernen Dansk Supermarked A/S der omfatter Netto, Føtes, Bilka og Salling vil have del i det lukrative markedet for måltidskasser.
Det skriver Nordjyske, at en af Nordjyllands mest kendte firmaer, Skagenfood i Strandby med indehaverne Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen, har valgt at afhænde firmaet med 80 procent af aktierne til Dansk Supermarked.
De to grundlæggere af Skagenfood fortsætter som ledere og bliver en del af Dansk Supermarked Group. De skal derfor fortsat sætte deres præg på marked for måltidspakker og convenience-løsninger, for firmaets næsten 20.000 danske kunder.
Til Nordjyske siger Betina Kühn, at hun og manden er stolte over hvad Skagenfood har udviklet sig til. »Men vi har klare ambitioner om at løfte virksomheden yderligere. Skal vi lykkes med det i den målestok, vi ønsker, kræver det en stærk partner. Vi har fundet det helt rette match med Dansk Supermarked Group, der også kan hjælpe med logistik, markedsføring og synlighed på nettet«.
Det nordjyske firma beholder de nuværende medarbejdere og leverandører og placeringen i Strandby og fortsætter med deres helt egen profil.
Per Bank, fastslår som administrerende direktør i Dansk Supermarked, at handlen er en stratetisk investering der i dette marked i vækst, skal sikre koncernens position. »Skagenfood er yderst veldrevet forretning med en god kvalitet og med meget stærke værdier, som skal føres videre«.
Skagenfood blev grundlagt i 2001 med det formål, at levere frisk fisk direkte fra havet og til folks hoveddør. Et vareudvalg der sidenhen er øget til også at omfatte, skaldyr, røgvarer, frugt, grønt, kød og andre specialiteter. Målsætningen for virksomheden er en stigning i omsætningen fra 75 mio til over 100 mio kroner, på baggrund af Skagenfoods udvidelse af sortimentet, til også at indeholde »Ready-to-heat-retter«. Retter der er forberedt, til blot en opvarmning, inden de stilles på middagsbordet.