H.K.H. Kronprinsen holder åbningstalen, når Danmark fra torsdag den 15. til og med fredag den 16. april 2021 er vært ved fødevaretopmødet World Food Summit 2021, der kickstarter arbejdet frem mod det første FN-topmøde om fremtidens fødevaresystemer.
Herefter følger to dage med oplæg og workshops om topmødets fire centrale temaer som
- Madspild
- Sunde og bæredygtige fødevarer
- Afskovning
- Antibiotikaresistens
Udfordringer hvor dansk landbrug, fødevareindustrien og forskningen på flere stræk har styrkepositioner.
Fødevareminister Rasmus Prehn er vært ved dette internationale topmøde World Food Summit. Topmødet indledes med en tale af Hans Kongelige Højhed Kronprinsen
Topmødet er virtuelt med flere end 300 deltagere fra hele verden.
Blandt oplægsholderne er Dr. Agnes Kalibata, der står i spidsen for FNs fødevaretopmøde. Topmødets ordstyrer er Brent Loken fra Verdensnaturfonden, WWF.
Det er femte gang, Danmark er vært ved World Food Summit
Konklusionerne fra de to dages topmøde tager fødevareministeren med til det første FN-fødevaretopmøde om fremtidens bæredygtige fødevaresystemer ”Food Systems Summit”. Her vil de indgå i den danske delegations indspil til mødet i New York i september.
Program: Program – Better food for more people (bfmp.dk)
Oplægsholdere: Speakers – Better food for more people (bfmp.dk)
Læs mere: Better food for more people (bfmp.dk)