Hos Frydendahl har det længe været en fast del af sortimentet at sælge fiskenet monteret på brugte liner.
Det grønne tiltag nedsætter omkostningerne for fiskeren og det sparer miljøet for skrotning af brugte flyde- og blyliner, som sagtens kan bruges mere end en gang.
Det brugte net bliver skåret fra og sendt til genindvinding. Derved undgår man også at brugte net kommer til at flyde rundt i havene som spøgelsesnet.
På vores fabrik i Estland monterer vi de fraskårne, brugte liner på nye fiskenet, så de er klar til at tage i brug. Hele distributionen og returneringen af brugte og nye fiskenet til erhvervsfiskeren, sker i træpallebokse, i et retursystem, så de kan bruges igen og igen.
På fritidsfiskerområdet har vi indført et pantsystem, således at man kan få 50 Kr. for sit brugte fiskenet i rabat, når man køber nyt grej. Mange fritidsfiskere køber også monterede fiskenet på brugte liner og er dermed også med til at sikre en mere miljøvenlig proces.
Internt i virksomheden øges de grønne tiltag også konstant. Vi forbedrer løbende vores affaldssortering, pakker ordrer i genbrugskasser, alle pærer og lysstofrør er skiftet over til LED og så videre.
Kom forbi på vores stand 846 i hal H og få en snak, se hvordan fiskenettene bliver monteret på brugte liner og hvordan det færdige resultat ser ud.
Vi har også besøg af Salgsdirektør Jorge Rodrigues. Han præsenterer et udsnit af gummitøjet fra Guy Cotten, da vi har fået eneforhandling af dette mærke i Danmark og Sverige.
Gummitøjet fra franske Guy Cotten er fremragende kvalitet, der er et bredt udvalg af både gummitøj og støvler. Det er slidstærkt og anvendeligt under de mange forhold man arbejder i som fisker.
Det er et godt supplement til vores eget mærke DAMEX, så vi er i stand til at tilbyde et meget stort og bredt sortiment indenfor beklædning til fiskeri.
Vi glæder os til at hilse på de mange besøgene på DanFish International.
I finder os på stand H 846.