Der findes kun ét land i verden, der har overvejet en CO2-afgift på landbruget, nemlig New Zealand, men de har nu efterfølgende sat det på standby, på grund af implementerings-udfordringer.
Det fortæller formanden for Danmarksdemokraterne til altinget.dk i et interview forud for Danmarksdemokraternes første landsmøde i Aalborg lørdag den 11. november.
En tidligere rapport fra Det Økonomiske Råd har også vist, at en CO2-afgift vil ramme skævt og flytter tusindvis af job fra land mod by. Til det siger Inger Støjbjerg (Danmarks Demokraterne) »Det kan godt være, at en CO2-afgift på landbruget ikke flytter arbejdspladser til udlandet. Men man flytter dem ind mod byen og presser dermed landdistrikterne endnu mere,« siger formanden for DD, der om få dage holder sit første landsmøde med Danmarksdemokraterne i Aalborg.
Håbet i dele af fiskeriet er, at formanden for Danmarks Demokraterne også vil tale fiskeriets sag, som hun gør med landbruget og vognmændene, når der tales om indførelse af Co2 afgift på erhvervene.
CO2-afgift vil lægge yderligere pres på landdistrikterne
Inger Støjberg gør det, fordi Danmark er ved at knække midt-over, og det er blevet sværrer at få hverdagen til at hænge sammen uden for de store byer. Man overøser erhvervene i landdistrikterne med afgifter, såsom kilometerafgifter til lastbiler, og nu den CO2-afgift, man vil indføre for landbruget. (red. samt en kommende Co2-afgift på Diesel til Fiskeriet). Vi er nødt til at opnå en bedre balance, hvis landet skal hænge bedre sammen.«
Problemerne er også til at få øje på i Fiskeriet, hvor en ekspertgruppe har foreslået en CO2-afgift på 600-750 kr./t på fiskeriets udledninger med indfasning fra 2025. En afgift på 750 kr./t. vil pålægge fiskeriet en afgift på 2 kr./liter dieselolie, hvilket svarer til at prisen på diesel stiger med ca. 50 procent.
Konsekvensen for de danske fiskere er, at aftalen om en grøn skattereform betyder, at fiskeriet fra 2025 skal betale Co2-afgift. Det vil volde fiskeriet store problemer, da der i dag ikke er et reelt alternativ til diesel som brændstof for fiskefartøjer. Derfor bliver CO2-afgiften, som den er planlagt, blot en ekstra skat på brændstof for dansk fiskeri.
Det vil som med afgiften pålagt landbrug, transport og fiskeriet blot være en konkurrenceforvridende ordning, der får efterspørgslen til at flytte til udenlandske leverandører, der ikke er pålagt selvsamme store Co2-afgifter. Så konklusionen må være, at CO2-afgift på erhvervene vil sætte disses grønne omstilling, tusindvis af arbejdspladser og en ganske stor del af vores erhvervs-liv på spil.
Tør vi kaste os ud i så stort et eksperiment, uden at kende alle detaljer samt det endelige slut resultat. Spændende bliver det at følge, hvor stor »opbakning« Danmarks Demokraterne giver Co2-afgiften i Danmark på deres landsråd her i Weekenden, lørdag den 11. november 2023.