Mængden af snekrabber overgår dermed kongekrabben i antal med hele ti gange.
Russiske forskere har ved Pinrå-Instituttet i Murmansk kortlagt mængden af snekrabber i Barentshavet og nåede et noget overraskende resultat.
Selv om snekrabben er en forholdsvis ny art i Barentshavet, har den bredt sig foruroligende hurtigt. Krabben er ikke sat ud i området med vilje, og man er lidt usikre på om den er kommet med ballastvand eller om den har bredt sig på en naturlig måde. Man spår at den invaderende snekrabbe, vil skabe de samme og lige så store problemer i farvandet omkring Svalbard, som kongekrabben giver langs Norskekysten.
Problemerne med kongekrabben er, at den har ændret bunddyrenes sammensætning langs hele kysten, og har dermed rykket fødegrundlaget for mange fisk. Nu frygter forskerne at noget tilsvarende kan ske med økosystemet rundt Svalbard.
Snekrabben kan blive mellem 1 til 1,5 kilo tunge og er dermed lidt mindre end den mere kendte kongekrabbe. I dag er krabben mere koncentreret rundt i den russiske zone ved Barentshavet, men den er nu på vej vestover