EUs rådspræsident Donald Tusk tror dog stadig på et kompromis om Brexit, trods EU-lederens udfald mod Theresa Mays Brexit-forslag forleden til ledermødet i Salzburg i Østrig. Her kritiserede han blandt andet Mays forslag til en kommende frihandelsaftale mellem Storbritannien og EU for at risikere at underminere det indre marked.
Efterfølgende er bølgerne gået højt, på begge sider af kanalen, efter EU-topmødets klare nej til den engelske premierministers plan.
Det hele er dog efterfulgt af en lidt blødere formulering fra Donald Tusk´s side, der understregede »det er godt for alle, at der fortsat eksisterer en mulig løsning på Brexit-forhandlingerne med Storbritannien.«
Ordene faldt allerede dagen efter EU Stats- og Regeringschefernes møde i Saltzburg, for at imødekomme en meget kritisk britisk presse, der nærmest havde lagt Tusk for had, efter dennes klare afvisning af Mays plan om et økonomisk samarbejde med EU, efter briternes udtræden til marts næste år.
May´s plan var ifølge Rådspræsidentens mening overraskende barsk og kompromisløst, hvorfor reaktionen fra Tusk´s side efterfølgende var tilsvarende uforsonlig. Ifølge EU lægger Mays Chequers-plan op til, at briterne kan deltage i dele af det indre marked, men helt uden at man vil committe sig eller underlægge sig de fælles europæiske regler og aftaler på området.
May´s nej til fortsat Nordirsk forbliven i EU´s toldunion
Både Storbritanniens fremtidige økonomiske forhold til EU og grænsen til Irland er én af de helt store knaster i forhandlingerne. Det er kraftigt blevet understreget af Theresa May, at det ikke kan komme på tale, at Nordirland forbliver i den europæiske toldunion, således at der kommer en grænse mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Den britiske premierminister mener også det er helt uacceptabelt på dette tidspunkt i forhandlingerne, blot blankt afvise May´s forslag, uden en uddybende forklaring. Hun afventer derfor et udspil fra EU´s side.
På den anden side mener EU at briternes forhandlingsstil er alt for voldsom og her står Brexit nu, fastlåst, med forhandlinger der ikke kan komme ud af stedet.
Kilde: Brexit FiskerForum.dk