Det er den bornholmske fiskerikoncern A. Espersen A/S, der nu har afsluttet salg af fabrikken i Novgorod i Rusland. Køberen var den russiske ledelse der nu står bag fabrikken i Rusland og dermed har Espersen nu afsluttet alle sine aktiviteter i Rusland.
Det bornholmske fiskeiselskab Espersens valgte i det tidlige forår 2022, at lukke fabrikken i Novgorod midlertidigt, i kølvandet på krigen i Ukraine. Men udsigterne til en fortsat krig mellem Rusland og Ukraine, har nu fået Espersen til at underskrive salget af fabrikken.
Fabrikken i Novgorod har i mere end 10 år stået for leverancerne til McDonalds-kæden i Rusland. Men efter den amerikanske fastfoodkæde McDonalds trak sig fra det russiske marked og afhændede sine 850 restauranter har Espersen arbejdet på en lignende model, skriver Fødevarewatch.dk.
Salget af Espersens fabrik i Rusland bekræftes af adm. direktør Klaus B. Nielsen, der om handlen kort fortæller, at selskabet nu er solgt til den adm. direktør i det russiske selskab, som har været en del af den russiske ledelse i otte år.