Det er fisker Brian Søgaard Andersen med kutteren RI 54 Lene, Bork Havn, der i den forløbne uge har haft stor succes med konkurrencen og med HavFriskFisk på Bork Havn.
Med en omsætning på 9.220,00 for salg af fortrinsvis skrubber fra Ringkøbing Fjord og med et fiskeri i uge 42, hvor der var en enkelt dag med dårligt vejr, haler fiskeren alligevel et rimeligt resultat hjem.
En af forklaringerne er selvfølgeligt, at netop i uge 42, som er skolernes efterårsferie, har der løbet en tegne konkurrence for børn på kajen ved fjord-kutteren RI 54 Lene, hvor Brian Søgaard har udloddet et weekend ophold i en husbåd i Bork Havn, for at indlevere den bedste fiske-tegning i den, der til indrettet postkasse, til efterfølgende bedømmelse af pædagoger fra SFO ordningen Mariehønen på Lyne Skole.
Skolefritidsordningen fik efterfølgende en del af omsætningen, da Bork fiskeren satte 2,00 kroner ind til ordningen, for hver fisk han solgte i uge 42. Det blev til ikke mindre end 1.844,00 kroner, som vil blive overrakt af fisker Brian Søgaard Andersen på fredag, til lederen af SFO Mariehønen Lyne skole.
Vinderne blev tre veninder fra Nørrebro og Søborg i København, der havde tegnet en flot og lang collage af fiskeriet på Ringkøbing fjord.
Skipperen på kutteren RI 54 Lene, siger da også til FiskerForum, ”det har været den bedste ”ferie” jeg har haft længe. Mødet med alle de glade mennesker på kajen og især de mange kreative og nysgerrige børn, der har lagt vejen forbi min Kutter Lene, i Bork Havn, har været hele besværet værd.”
Så det er givetvis ikke sidste gang, man kan opleve fisker Brian Søgaard Andersen på Bork Havn, med en familiekonkurrence.
FiskerForum.com