Det mener René Langdahl Jørgensen, som er projektkoordinator hos Nordsøen Forskerpark med speciale i fødevarestrategi, fisk og fiskeprodukter i region Nordjylland.
Under et interview med FSK (Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri) udtaler specialisten i fødevarestrategi, at dagsfanget fisk, der fanges og bringes hurtigt i land, som oftest har den bedste kvalitet.
Han mener, at de korte fangstrejser og den mere blide behandling af fisken på de små fartøjer, er med til at sikre fiskens friskhed, kødstrukturen samt udseende – og dermed en fisk landet i en bedre kvalitet.
René Langdahl Jørgensen oplever dog, at fiskerne der lander dagsfanget fisk ikke får en merpris eller nogen former for promovering. Og det er en skam, mener han, – for en bedre kvalitet burde kunne give en højere pris.
På spørgsmålet fra FSK om hvorvidt dagsfangede fisk fra mindre fartøjer kunne have gavn af en branding eller en mærkningsordning er svaret et ubetinget – »Ja«.
Der er ifølge René Langdahl Jørgensen en masse gode kvaliteter man kunne fremhæve i en sådan promovering. Udover den bedre kvalitet og smagsoplevelse vil de mere bløde værdier som kultur, de mindre både og en evt. miljøprofil også kunne bruges positivt i en markedsføring. Det er er ifølge René Langdahl Jørgensen den samlede historie, der er vigtig.
Du kan læse FSK interviewet her med René Langdahl Jørgensen