Det er den 33-årige fisker Kim Lykke Petersen fra Bønnerup Strand, der i tiden efter salget af kutteren RS 73 Annika i januar 2015, har haft afløser-hyrer på et par Skagen trawlere, S281 Frank Maiken og S430 Well-Bank, der nu igen kan sætte sin fod på eget skibsdæk.
Kim har været glad for sine to hyrer, som han varmt vil anbefale til andre. Trods et godt kammeratskab ombord og godt fiskeri er det nu noget andet at have sin egen kutter, og som månederne gik blev der besøgt adskillige havne i forsøget på at finde den helt rigtige kutter.
Kim er vokset op med fiskeriet og har trods modgangstider altid troet på fiskeriets fremtid. Kim savnede ansvaret og det frie liv som selvstændig og tiden var moden til igen at investere i en trawler. En dag her midt i oktober, kun for nogle få dage siden, blev Kims interesse vakt af en trawler, som lå til kajs i Hanstholm og som Kim på stedet valgte at give et bud på. Sælger skulle dog lige tygge lidt på det weekenden over og ville i bekræftende fald, vende tilbage.
Det gik hurtigt, for allerede mandag den 12. oktober, kunne fiskeren fra Bønnerup Strand, så igen kalde sig fiskeskipper, denne gang med en trækutter bygget i tidernes morgen på Faaborg Skibs- og Bådebyggeri.
Solidt fartøj
Valget var faldet på FN 101 Anne Katrine, som de sidste år har sejlet med forskellige besætninger, men som på trods af en alder på godt 50 år, stadig står sund og stærkt i træet med en god og fornuftig hovedmotor. Men som Kim forklarer det til FiskerForum, R20;bare trænger til en ordentlig omgang knofedt og lidt hjælp fra min kone Vita, så vil kutteren igen komme til skinne om kap med solen.R21;
Det kutter-blå fartøj får det nye, men allerede kendte navn RS 73 Annika fra Bønnerup. Den vil om et par uger stå rengjort og nypudset til ukendelighed, efter den flittige fisker fra Bønnerup har gjort arbejdet helt færdigt om bord. Et større arbejde, som Bønnerup fiskeren fortæller, R20;vi har lige idag fået os arbejdet ind til tre splitspil på dækket, som efter der blev ryddet op omkring dem, ser ud til at være i særdeles god stand.R21;
Søg og du skal finde..
Oprydnings- og opdagelsesturen om bord på eget skib, fortsætter nok et par uger endnu, kommer det smilende fra Kim Petersen, der godt er klar over, at efter en overtagelse af et skib, altid vil være noget overflødigt, som skal smides ud og ting der skal ændres, før man selv er helt tilfreds.
Kim Lykke Petersen fortæller da også videre til FiskerForum, jeg skal lige have en elektriker om bord, til at tjekke løse ledninger og tilslutninger og fjerne alt overflødigt strøm, så man ved hvad man har, og man er sikker på det virker, når man trykker på kontakten.
Jeg vil i starten slæbe dobbelt med min far Lars Petersen, RS 77 Kian. Vi vil se om vi kan få det til at fungere med at fiske efter skidtfisk. Ellers er plan B at vi vil gå efter hummer- og tungefiskeri.
FiskerForum.com