I modsætning til mennesker, bliver blæksputters hukommelsen ikke værre med alderen og sammenligner man med den langt større haj’s hjerne, så er blækspruttens hjerne noget større. Det er ikke kun i størrelsen men også i gørelse, for blæksprutterne er særligt kloge, da de har en fantastisk hukommelse og derfor også er meget lærenemme.
Det skriver Alexandra Schnell der er forsker ved University of Cambridge i en pressemeddelelse.
Blæksprutter findes overalt i verdens have og på alle dybder – selvfølgelig også i danske farvande, hvor omkring tyve arter færdes. Blæk-sprutter er et utroligt spændende dyr, der foretager sig så mange uventede ting, at man skulle tro, der lå en tanke bag.
Det skriver Naturhistorisk Museum omkring dette sære dyr. De er verdensmestre i camouflage, idet de ikke blot kan ændre farve, men også form og bevægelsesmønster. Eksempelvis kan blæksprutter efterligne udseendet af et giftigt dyr eller af en uskyldigt udseende planteædende fisk, og de kan også narre fjenden ved at udspy blækskyer, der har form som dem selv. En lille han-blæksprutte kan endog forvandle sit udseende, så den ligner en lille hun og dermed lades i fred af rivalerne.
Blæksprutter viser konstant nye sider af sig selv
De er lige så nøjeregnende som vi mennesker, de kan for eksempel droppe frokosten, hvis de ved der er noget bedre til aftensmad og ikke nok med det, så kan de endda modstå en fristelse, hvis de ved, at der er dobbelt så meget i vente bagefter.
Ny forskning viser, at de også husker ingredienserne og detaljerne fra deres tidligere måltid, skriver avisen The Guardian. De husker, hvad de spiste, hvor de spiste samt hvornår de spiste – en evne den flittigt benytter sig af, når der skal konsumeres. Men også en evne, der modsat menneskers, aldrig ældes.
Alexandra Schnell og hendes kolleger eksperimenterede med 24 blæksprutter ialt, hvor halvdelen var mellem ti og tolv måneder gamle, mens resten lå omkring de to år.
Blæksprutterne fik i forsøget serveret to slags føde, en slags rejer, de ikke var så glade for samt en levende rejesort de omvendt var helt vilde med. Maden blev serveret forskellige steder i vandtanken.
»Den mindre appetitlige mad blev serveret hver time, og stedet hvor maden blev serveret, blev markeret med et flag. Hver tredje time blev favorit-rejerne serveret et andet sted i tanken, dette var dog markeret med et andet flag.«
Dette fortsatte forskerne med i cirka fire uger, så blæksprutten kunne vænne sig til, at de skulle huske, hvad der blev serveret hvor og hvornår.
Ændret placering i vandtanken
Herefter ændrede man placeringen af maden i vandtanken og spørgsmålet var så, om blæksprutterne kunne genkende et mønster – eller om de egentlig huskede, hvad der blev serveret, og hvor samt hvornår det blev serveret. Ligeledes ændrede forskerne nu dagligt, hvor flagene blev placeret i tanken. Blæksprutterne skulle således finde ud af, hvilket flag der var bedst at gå til for hver fodring – afhængigt af om der var gået en eller tre timer. Blæksprutterne skulle huske, hvad de havde spist før, hvor de havde spist det, og hvor længe siden de sidst spiste.
Både den yngre og den ældre blæksprutte klarede dette. Faktisk klarede de ældre blæksprutter sig aller bedst, da forskere ændrede flagens position.
Episodisk hukommelse
At huske individuelle begivenheder, såsom hvad du spiste til frokost i tirsdags i sidste uge, er ganske specielt blandt andre dyr end mennesker. Det kaldes episodisk hukommelse.
»Vi spekulerer på, om denne evne ikke hjalp blæksprutterne med at huske, hvem de har parret sig med, så de ikke går tilbage til den samme partner. Denne adfærd kan fremme spredningen af gener i hele arten i et område, forklarede Schnell i en pressemeddelelse fra University of Cambridge.
Folks episodiske hukommelse bliver værre, jo ældre vi bliver. Dette ser ikke ud til at være tilfældet for sepia blæksprutterne. Vores episodiske hukommelse er forbundet med en del af hjernen kaldet hippocampus. Blæksprutten har ikke en hippocampus. Det er en helt anden del af dens hjerne, der styrer hukommelse og indlæring.
Denne del af blækspruttehjernen svækkes ikke med alderen, hvilket kan forklare, hvorfor den gamle blæksprutte havde en lige så god episodisk hukommelse som de unge.
Lige så avanceret som os
Malcolm Kennedy fortæller til The Guardian, at han finder det forfriskende at se en anden undersøgelse, der viser, at dyrs evne til at opfatte og tænke kan være lige så avancerede som hos mennesker. Dette på trods, at de har udviklet sig helt afgørende forskelligt end os og med et nervesystem, der er helt anderledes fra vores.
Malcolm Kennedy der er professor ved University of Glasgow, har ikke selv været involveret i undersøgelsen.
»Hylden, som folk har lagt sig på, når det kommer til neurologiske evner, fortsætter med at smuldre,« fortæller han og fortsætter med, at andre dyrearter har forskellige måder at udføre de samme funktioner på,« forklarer han til slut overfor den engelske avis.