Åbning for visse fiskerier i norske farvande
Bilag 6 – Åbning for visse fiskerier i norske farvande .
Onsdag den 12. marts 2014 indgik EU og Norge fiskeriaftaler for 2014 dækkende de fleste fiskerier, dog ikke atlantoskandisk sild og blåhvilling, hvor forhandlingerne i kyststatsregi ikke er afsluttet.
For fiskeri i norske farvande gælder, at alle fartøjer, der havde licens til at fiske i norske farvande den 31. december 2013 i henhold til fiskeriaftalen mellem EU og Norge for 2013 kan påbegynde fiskeri i norske farvande fra den 12. marts 2014 på basis af denne licens.
Det bemærkes dog, at dette overgangsarrangement ikke gælder for fiskeri af sild i norsk økonomisk zone nord for 62 grader Nord og i fiskerizonen ved Jan Mayen, samt blåhvilling i alle norske farvande.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1423 af 12. december 2012, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 13. marts 2014.