I forventning om en kvote til Danmark af sperling i ICES-afsnit III a og EU-farvande i II a og IV på 70.684 tons åbnes der pr. 31. oktober 2012 for fiskeri af sperling for fartøjer til hvilke, der er udstedt tilladelse.
I forventning om en kvote til Danmark af sperling i ICES-afsnit III a og EU-farvande i II a og IV på 70.684 tons åbnes der pr. 31. oktober 2012 for fiskeri af sperling for fartøjer til hvilke, der er udstedt tilladelse.
Det er et krav til danske fartøjer, der ønsker at deltage i målrettet sperlingfiskeri, at de i 2012 anvender en fast rist i stål, plast eller glasfiber/nylon med maksimum 35 mm tremmeafstand. Risten monteres i en netsektion foran posen dækkende hele sektionens tværsnit og med en åbning, der tillader udslip af alle fisk, som ikke passerer igennem risten.
Af den samlede danske kvote for sperling i ICES-afsnit III a og EU-farvande i II a og IV er der i 2012 til fiskeri på rationsvilkår afsat 15 %, dog højst 10.000 tons. Da 15 % svarer til 10.603 tons, er der derfor afsat 10.000 tons til fiskeri på rationsvilkår.
Der er desuden afsat 5 % af den samlede danske kvote for sperling i ICES-afsnit III a og EU-farvande i II a og IV til reserve, svarende til 3.534 tons.
Dette medfører, at de resterende 56.547 tons uddeles til fartøjer med IOK-andele af sperling i ICES-afsnit III a og EU-farvande i II a og IV. NaturErhvervstyrelsen vil snarest udsende opdaterede tilladelser til disse fartøjer med angivelse af fartøjernes årsmængder af sperling. Fartøjerne kan dog påbegynde fiskeriet efter sperling inden modtagelsen af den opdaterede tilladelse.
Fiskeri på rationsvilkår reguleres indtil videre ikke med mængdemæssige begrænsninger. Dog er fiskeri på rationsvilkår kun tilladt med fartøjer, der er optaget på NaturErhvervstyrelsens licensliste nr. 1242. Ansøgning om optagelse på denne licensliste sendes til NaturErhvervstyrelsen.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1222 af 16. december 2011, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 31. oktober 2012
Kilde: Ministeriet for fødevarer, landbrug og Fiskeri
FiskerForum.com