Olieindustrien må vente med boringer i Barentshavet, til havbunden er grundigt undersøgt.
I det mørke og gådefulde hav med mystiske bobler der stiger op fra undervands landskabets kratere på den uudforskede havbund af Barentshavet, følger forskere billederne fra den lille undervandsbåds kamera, som med projektør afsøger området for at afkode forholdene på små 460 meters dybde.
Norske forskere har med Arctic Seas Biodiversity project lejet trawleren Polynya Viking
og stævnet mod Barentshavet, for at undersøge mangfoldigheden under havets overflade og afdække området inden Olieselskabet ENI skal foretage prøveboringer her.
Forsker og leder af projektet Sabine Chochrane fortæller at blandt de mere opsigtsvækkende opdagelser var at fra de mange kratere på bunden af Barentshavet var udslip af naturgas. Naturgassen trænger op gennem havbunden og bobler op i Barentshavet. Da forskerne tog prøver fra bunden af kraterne, lugtede de som fra en septitank og Sabine Chochrane fortsætter at denne forurening er lige så slem som hvis en olieplatform havde været skyld i udslippet.
Normalt findes der over 1000 forskellige arter af hvirvelløse dyr som lever på bunden af Barentshavet, men i og omkring kraterne fandt man kun 10 arter. Specielt fundet af børsteormen Heteromastus Filiformis, som med sin meget røde farver, som skyldes store mængder hæmoglobin, som børsteormen har for at kompensere for det ilt fattige miljø omkring kraterne.
Kraterne og udslippet har selvfølgelig givet stof til eftertanke, for hvis området med kratere skulle klassificeres ville det være som stærkt forurenet område. At det skyldes en naturlig forklaring kan nu bevises, men havde olieselskabet fået boretilladelse, uden denne undersøgelse, var de blevet hængt ud som værende synderen til forureningen.
Kilde: Forskning.no
FiskerForum.com