Mens den nedbrændte laksefabrik i Hvide Sande, fortsat står som en rygende ruin, med Ringkøbing Fjord som baggrund, så arbejder politiets teknikere videre med en afklaring af årsagen til den hundrede millioner kroner dyre fabriks-brand.
Årsagen til branden i Hvide Sande er endnu ikke offentligt kendt og den er da heller ikke nævnt i Atlantic Sapphire’s månedsopdatering, det skriver IntraFish.no, som i en telefonsamtale med finansdirektør Karl Øystein Øyehaug har fået lettet lidt på sløret omkring erstatningen og forsikringens størrelse.
Ifølge Karl Øystein Øyehaug forventer man i selskabet, at se en forsikringsopgørelse i første kvartal 2022, efter man i september måned 2021, måtte se Atlantic Sapphire’s danske fabrik gå op i flammer.
Selvom anlægget var relativt mindre i forhold til anlægget i Florida, så har det fungeret som virksomhedens kommercielle pilotanlæg. Efter branden har mange derfor spekuleret i om Atlantic Sapphire ville genopbygge den danske afdeling igen eller om forsikringssummen istedet kunne gøre større gavn ved den fortsatte udbygning af det store anlæg i Florida.
Det danske anlæg i Hvide Sande var forsikret for 33 millioner dollar (cirka 212 millioner Dkr.) og som noget nyt oplyser finansdirektøren fra selskabet, at der ikke er noget krav om at pengene skal bruges til genopbygningen.
Finansdirektøren fortæller videre til IntraFish.no, at det danske politi endnu ikke har nogen konklusion på branden og dennes efterforskning før engang til årsskiftet, så selskabet Atlantic Sapphire har derfor ikke taget nogen beslutning om der skal foretages en genopbygning i Hvide Sande eller ej.