Advarsel fra Arktis: Klima kan accelerere spredning af antibiotikaresistens

Et nyt studie giver vigtige baseline-data, men forskerne peger samtidig på, at varmere vand og forurening kan øge risikoen for udvikling af »superbakterier« i højarktiske fjorde.

Det skriver det norske havforskningsinstitut blandt andet om i artiklen »Superbakteriar» kan spreie seg frå Svalbard«

Et nyt studie fra Havforskningsinstituttet i Norge vækker bekymring blandt forskere: Mikrober på bunden af en arktisk fjord ved Svalbard kan vise sig at være en skjult kilde til udvikling og spredning af antibiotikaresistens – og i værste fald »superbakterier«.

Forskerne har undersøgt sedimenter fra Adventfjorden ved hjælp af eDNA-sekventering og modeller. Det har givet et sjældent indblik i en verden, som indtil nu har været stærkt underbelyst.

»Vores studie tyder på, at det arktiske mikrobemiljø kan blive en kilde til udviklingen af »superbakterier«, siger forsker Manish Prakash Victor.

Hundredevis af nye bakterier fundet i fjordbunden

Arktiske sedimenter er fyldt med mikroskopisk liv. Faktisk udgør mikrober mellem 75 og 95 procent af al biomasse i havet, og de spiller en afgørende rolle for, at næringsstoffer bliver genanvendt i økosystemerne.

Men meget af denne mikrobielle verden er stadig ukendt.

Forskerne indsamlede sedimentprøver fra ni forskellige steder i Adventfjorden. Tilbage i laboratoriet undersøgte de både, hvilke bakterier der fandtes, og hvilke gener de bar på.

»Vi undersøgte genomet hos 644 bakterier i prøverne. Af dem var over 97 procent nye bakterier,« siger havforsker Nachiket Marathe.

Fundet viser ifølge forskerne, hvor stort et uopdaget biologisk mangfold der stadig findes – selv i områder, man ofte betragter som “uberørte”.

Bekymring: Fund af klinisk relevante resistensgener

Det mest alvorlige i undersøgelsen handler dog ikke om nye bakteriearter, men om resistens.

Forskerne fandt hele 888 klinisk relevante antibiotikaresistente gener i mikroberne fra fjordbunden. Klinisk relevant betyder, at generne kan have betydning for folkesundheden.

»Fundene er bekymrende,« siger Marathe.

Nogle af generne er resistente over for såkaldte »sidste udvej«-antibiotika – altså den type medicin, man bruger, når andre antibiotika ikke længere virker.

Spildevand kan være en del af forklaringen

Forskerne peger på, at resistensgenerne sandsynligvis ikke kun er »naturlige« i arktisk sammenhæng, men også kan være påvirket af menneskelig aktivitet.

»Det, at vi finder disse antibiotikaresistente gener i mikrobemiljøet, tyder på, at der også er bakterier fra mennesker i Adventfjorden,« siger Marathe. »Det skyldes sandsynligvis, at spildevand bliver ledt ud i fjorden.«

Det er en vigtig pointe, fordi antibiotikaresistens normalt forbindes med hospitaler og sundhedsvæsen – men studiet viser, at resistens også kan findes og udvikles i miljøet, langt fra kliniske omgivelser.

Arktis kan blive et globalt reservoir for resistens

Når antibiotikaresistente gener findes i miljøprøver, betyder det, at resistens ikke kun er et lokalt eller nationalt problem. Det kan være noget, der i princippet kan spredes globalt.

Forskerne advarer om, at Arktis kan blive et reservoar for antibiotikaresistens – og dermed bidrage til den globale spredning af resistente bakterier.

Klimaændringerne kan desuden forstærke problemet

Varmere vand og øget menneskelig aktivitet – for eksempel mere turisme og fortsatte udledninger – kan øge risikoen for, at resistente gener overføres til bakterier, der er sygdomsfremkaldende.

Forskerne advarer om, at det i værste fald kan føre til »superbakterier«, som er svære at behandle.

Har næsten fordoblet den globale database

Undersøgelsen har samtidig givet forskerne et markant løft i viden om resistensmekanismer.

De fandt 478 nye beta-laktam-resistensgener, fordelt på 217 nye familier. Beta-laktam-antibiotika er en af de vigtigste og mest anvendte grupper af antibiotika i verden.

»Vi har næsten fordoblet antallet af familier, vi har i den globale database,« siger Victor.

Ifølge forskerne kan det give nye indsigter i, hvordan antibiotikaresistens udvikler sig – og måske også bane vejen for nye tiltag, der kan bremse spredningen.