Mandag d. 16. april samles bundgarnsfiskerne til et-dags seminar i Karrebæksminde.
Fiskeriets arbejdsmiljøråd er tovholder for et seminar specielt henvendt til bundgarnsfiskerne. Arrangementet afvikles mandag d. 16. april og indeholder bl.a. en opfølgning på syn og stabilitets undersøgelser af slæbepramme og ramslag.
”Det er en god íde, at holde et seminar for folk med ensartede problemstillinger – det gør vi kan lave en mårettet indsats” forklarer direktør Flemming Nygaard Christensen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
I løbet af dagen vil bundgarnsfolkene også møde en helikopterlæge, som vil informere om hypotermi, herunder behandling af kuldeskader, konsekvenser og forebyggelse. Der vil også være en præsentation af redningshelikopter EH-101.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd vil orientere om temperaturmålinger i maskinrum, i forbindelse med der foretages syn af fartøjer med hovedmotorer under 375 kW.
Endelige vil der også være et indlæg fra fiskerikontrollør Lars Kjærgaard Benzen.
Arbejdsmiljørådet er vært og for deltagerne er det omkostningsfrit at deltage. Mødet starter kl. 10.