For fem år siden besluttede TripleNine’s generalforsamling, at selskabet skulle omdannes til et aktieselskab pr. 1. november 2012. Og det blev også besluttet, hvordan det skulle ske.
Andelsbeviserne indløses til pålydende værdi jfr. Vedtægterne.
Alle andelshavere, der har leveret råvarer til TripleNine de seneste fem år, bliver aktionærer.
Aktierne fordeles i forhold til de landede mængder.
Aktioeselskabsformen gør det lettere at fusionere og skaffe yderligere kapital til vækst.
Alligevel har der rejst sig en del spørgsmål om, hvad det egentlig betyder for andelshaverne, så jeg vil her prøve at belyse nogle af de problemstillinger, der er relevante for andelshaverne.
Herefter vedtages omdannelsen af TripleNine fra et andelsselskab til et aktieselskab endeligt på vores generalforsamling d. 20. december i år.
Når selskabet omdannes fra et andelsselskab til et aktieselskab, vil der selvsagt ikke mere være andelshavere i selskabet, og de hidtidige andelshaveres pligt til at levere råvarer til selskabet forsvinder samtidig.
Og når andelsselskabet opløses, vil alle andelshavere i henhold til vedtægterne få indløst deres andelsbevis med dets pålydende værdi, nemlig 7.500 kr.
Alle andelshavere, der har leveret råvarer til TripleNine de seneste fem år, vil blive aktionærer i selskabet og således i form af aktier komme til at eje en del af selskabets værdi, der med udgangen af regnskabsåret 2010/11 var over 200 millioner kroner.
Det gælder også, selv om man ikke mere leverer fisk til selskabet.
Aktieposterne fordeles i forhold til andelshavernes leverancer af råvarer til TripleNine i årene 2007/08, 08/09, 09/10, 10/11 og 2011/12, således at der i hvert af disse regnskabsår fordeles 20% af virksomhedens egenkapital ved udløbet af regnskabsåret 2011/12.
Ved udgangen af forrige regnskabsår var selskabets egenkapital godt 200 millioner kroner, så det er betragtelige værdier, de enkelte andelshavere kan have optjent og altså nu får “udbetalt” i form af aktier.
I forbindelse med vores fusion med Koppernæs AS har der et enkelt sted i pressen været skrevet, at aktierne i TripleNine A/S ville blive fordelt i forhold til antal andelsbeviser. Men dette er altså ikke rigtigt.
Med hensyn til andelsbeviserne ligger det fast, at alle andelsbeviser, som tidligere nævnt, i forbindelse med TripleNine’s omdannelse til et aktieselskab indløses til den pålydende værdi, nemlig 7.500 kr.
Det gælder, uanset om andelshaveren får tildelt aktier eller ej, og uanset om man på det seneste har leveret eller fortsat leverer fisk til virksomheden.
Nogle andelshavere mener, at de bør have udbetalt mere for deres andelsbeviser. Men vi er simpelthen nødt til at følge andelsselskabets vedtægter, der klart siger, at når andelsselskabet opløses, så udbetales andelsbeviserne med deres pålydende værdi, der er lig med det oprindeligt indbetalte beløb.
For TripleNine betyder omdannelsen til aktieselskab, at det bliver nemmere at indgå i fusioner og strategiske samarbejder med andre selskaber.
Og det bliver også lettere at skaffe kapital til yderligere vækst, hvilket vil kunne ske gennem en udvidelse af aktiekapitalen.
Begge dele vil komme TripleNine’s nye aktionærer til gode.
Kilde: TripleNine
FiskerForum.com