Danske skibe medbringer altid en obligatorisk medicinkiste, hvor udvalget af medicin og udstyr er fastsat ved bekendtgørelse. Nu er to produkter fra de danske medicinkister trukket tilbage fra markedet.
Sygdomsbehandlerne om bord på dansk indflagede skibe skal være opmærksomme på, at to produkter i medicinkiste A, B, C og CR skal skiftes ud.
Suppositorie 12.3 Metoclopramid
Det drejer sig om suppositorie 12.3 Metoclopramid, som er trukket tilbage fra markedet i Danmark og EU. Metoclopramid erstattes med suppositorie Domperidon 30 mg, som får gruppenummer 12.11. Minimumsmængden i medicinkiste A, B, C og CR bliver 12 stk.
Brugervejledningen til Domperidon kan hentes på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
H.2 fluorescerende farve til øjet
Der er ikke længere krav om, at H.2 fluorescerende farve til øjet skal være strips. I Danmark kan man ikke længere købe strips, men kun øjendråber. Der kan dog være apoteker i Danmark, som ikke kan levere produkter til farvning af øjet. Øjenfarven vil fortsat have gruppenummer H.2, og minimumsmængden vil fortsat være 10 stk.
Kontakt
Hvis der er problemer med udleveringen af fluorescerende farve til øjet fra danske apoteker, bedes sygdomsbehandlerne henvende sig til Center for det Maritime Sundhedsvæsen, Michael Lund Nielsen mln@dma.dk eller Kent Østermark Jensen kj1@dma.dk.