I den særlige fiskeritilladelse for torsk i Østersøen og Bælterne (licensliste nr. 1200) ændres det særlige vilkår pkt. A 11 til følgende:
Ved fiskeri af torsk i Østersøen og Bælterne skal fangstrejsen påbegyndes med tom last.
Undtaget er fangstrejser, der påbegyndes fra Rønne eller Nexø, da det i en forsøgsperiode indtil videre tillades at anløbe disse havne uden at losse evt. ombordværende fangst af torsk.
De i tilladelsen anførte meldinger om forskellige aktiviteter skal fortsat afgives uanset om Rønne eller Nexø havn anløbes uden at det er med henblik på losning. Anløbes Rønne eller Nexø havn og ønskes fangsten ikke losset men medbragt på næste fangstrejse, skal forudanmeldelse om ankomst ske telefonisk til Fiskeridirektoratets døgnvagt på telefonnummer 72 18 56 09.