Bestyrelsens sammensætning for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har været uændret siden 2011. Der er over året blevet afholdt 4 bestyrelsesmøder samt et årsmøde med direktionen i Søfartsstyrelsen.
Året 2012 har været et år, som har budt på mange opgaver og aktiviteter for Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og -tjeneste.
F-A har gennem 2012 oplevet en stigende interesse fra vore nabolande i forhold til, hvordan tingene gøres i Danmark, noget der ansporer til en yderligere indsats. Eksempelvis har Sjøfartsdirektoratet i Norge udvist stor interesse for stabilitetsprojektet, herunder F-A`s oplysningsmateriale.
I 2011 trådte nye regler i kraft, som betød, at fartøjer under 15 pp skal have et fornyelsessyn hvert 5. år. Dette medførte, at der også i 2012 har været stor efterspørgsel på rådgivning, inden fartøjerne skulle synes.
Hele Årsberetningen kan ses her nedenfor.