Blandt de 30 andre unge fiskere der fredag den 19. november fik overrakt det blå bevis, som tegn på at man har færdiggjort den 2-årige uddannelsen som erhvervsfisker på Fiskeriskolen i Thyborøn, var også holdets eneste kvindelige elev, Freja Lyngbak Nielsen der udover erhvervsfiskerbeviset, også blev kåret som »Årets unge fisker« af Danmarks Fiskeriforening.
Det er en titel, hvor man udvælges af Fiskeriskolens egne elever samt kollegaer, Hvert år bliver en elev nemlig kåret som ‘Årets unge fisker’. Det er en titel, som bliver udvalgt af blandt andre kollegaer og studievenner.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) og Lemvig Kommunes borgmester Erik Flyvholm (V) var begge blandt de tilstedeværende under overrækkelsen.
Titlen som Årets unge fisker« gjorde kun dagen endnu bedre for Freja, for som hun også fortalte til TVMidtVest’s udsendte, »Det er er en sejr i sig selv, for jeg har altid fået at vide, at det kunne man ikke som kvinde. Men det kan man godt, man skal bare have viljen, så kan man,« understregede hun.
Hun er den første kvinde i 12 år, siden 2009, der har taget uddannelsen og modtaget det blå bevis på Fiskeriskolen.
Men Freja Lyngbak Nielsen stopper ikke her. Til januar 2022 starter hun på Skipperskolen i Skagen.
Danmarks fiskeriskole er beliggende i Thyborøn, hvor Limfjorden løber ud i Vesterhavet, og hvor afstanden til autentisk havnemiljø og fiskeauktion er ganske kort.
Fiskeriskolen udbyder, som den eneste skole i landet, uddannelsen til erhvervsfisker og uddannelsen til fiskehandler, så vores elever kommer fra både nær og fjern. Vi har samtidig et bredt kursusudbud inden for det blå erhverv, hvilket ligeledes tiltrækker kursister fra alle egne af landet. Selvom skolen ligger i Thyborøn, er vi mobile og kan i realiteten afvikle kurser i alle landsdele fra vores undervisningsfartøjer og lejede lokaler. Hvert år deltager mellem 600 og 700 elever og kursister på vores kurser og uddannelser.
Man kan også tage erhvervsuddannelsernes Grundforløb 1 (GF1) på Fiskeriskolen og dermed få adgang til hele paletten af spændende erhvervsuddannelser.
På Fiskeriskolen har vi fokus på, at fiskerierhvervet er et internationalt erhverv, og vi samarbejder derfor også med andre fiskeriskoler fra hele Europa. Det betyder, at vores lærere er opdateret på internationale forhold, men også at vi har gode muligheder for at hjælpe vores elever og kursister med at skabe kontakter i udlandet.