Turen på den midterste strækning af Gudenåen koster tre ud af fire ål livet. Dermed bremses ålene inden de overhovedet når ud på den gydevandring til Sargassohavet, som skulle sikre den truede bestands overlevelse.
Hajer, kæmpe trawlere, udmattelse. Der lurer mange farer for en dansk ål på dens 6500 km lange vandring til Sargassohavet på den anden side af Atlanterhavet, hvor alle europæiske ål gyder. Men for de voksne ål (blankål) i Gudenåen slutter rejsen for tre ud af fire, inden den overhovedet kommer i gang.
Når ål bliver voksne vandrer de mod kysten for at begynde deres lange rejse mod i Sargassohavet. Men ålen er i voldsom tilbagegang langs alle Europas kyster, også i Danmark, og Det Internationale Havundersøgelsesråd anbefaler i dag, at fiskeri og andre forhindringer på ålens gydevej reduceres så meget som muligt for at beskytte bestanden.
Mærkede ål
Turen gennem Danmarks længste vandløb, Gudenåen, er første vigtige etape af mange danske åls færd mod gydepladserne. For at undersøge hvordan blankål klarer den første strækning, mærkede forskere fra DTU Aqua 45 store blankål med akustiske sendere og genudsatte dem i Gudenåen opstrøms for Tange Sø. Nu kunne biologerne følge ålenes videre færd mod kysten via automatiske lyttestationer. Og resultaterne var deprimerende for ålebestanden.
”Ålene vandrede hurtigt ned gennem Gudenåen til de kom til den opstemmede Tange Sø inden kraftværket og herfra gik det så meget langsomt,” fortæller seniorforsker Niels Jepsen, DTU Aqua, som er en af forskerne bag undersøgelsen, der netop er publiceret i tidsskriftetJournal of Applied Ichthyology.
75 procent af ålene var ikke nået de 64 km fra Linå til Randers, da undersøgelsen sluttede efter et halvt år.
Kun hver fjerde klarer prologen
Forskerne vurderer på baggrund af undersøgelsen, at 58 % af de ål, som nåede Tangeværket, gik tabt i forbindelse med passage af værket. Dette falder i tråd med flere udenlandske undersøgelser, der viser, at ål har meget svært ved at overleve mødet med vandkraftværker.
”I kombination med tidligere undersøgelser, der har vist en stor dødelighed på turen gennem Randers Fjord, må vi konkludere, at kun ganske få procent af de ål, der har brugt 8-16 år på at opnå voksenstørrelse i Gudenåen, faktisk når ud til kysten, for ikke at tale om helt til Sargassohavet!”, siger Niels Jepsen, DTU Aqua.
Tidligere undersøgelser fra DTU Aqua har vist, at mindst 60 procent af de ål, som når Randers Fjord, aldrig når ud ad fjorden, fordi de går i en åleruse på vejen.
For at redde den europæiske bestand af ål har EU sat som fælles mål, at alle lande skal lave nationale åleforvaltningsplaner for at sikre, at 40 % af voksne ål (blankål opgjort i biomasse) undslipper tilbage til havet set i forhold til den mængde ål, der ville nå havet, hvis bestanden ikke var udsat for fiskeri og andre menneskeskabte påvirkning, som f.eks. opstemninger.
”Med de nuværende passageforhold i Gudenåen og Randers Fjord, vil dette vandsystem ikke bidrage til, at Danmark kommer nærmere målene i EU’s åleforvaltningsplan,” konkluderer Niels Jepsen, DTU Aqua på baggrund af instituttets undersøgelser.
Fakta:
Ålen er truet
Den europæiske ål er i voldsom tilbagegang. Det Internationale Havundersøgelsesråd anbefaler i dag, at al fiskeri og forhindringer på ålens gydevej reduceres så meget som muligt for at redde bestanden. EU har som fælles mål, at alle lande skal lave nationale åleforvaltningsplaner som sikrer at mindst 40 % af voksne ål (blankål opgjort i biomasse) undslipper tilbage til havet set i forhold til den mængde ål, der ville nå havet, hvis bestanden ikke var udsat for fiskeri og andre menneskeskabte påvirkning, som f.eks. opstemninger.