Industrifiskeriet spiller en stadig større rolle for rederiet, der med fokus på pelagisk fiskeri og gode forhold for en fast besætning lander sine industrifisk hos FF Hanstholm.
To generationer med mere end 40 års erfaring i dansk og internationalt fiskeri er sammen om HG 333 ”ISAFOLD”. Den yngre generation er parret, reder og fiskeskipper Karsten Mølgaard og den økonomisk uddannede Lise Bjørn Jørgensen, begge 45 år. Sammen med Lises far, reder Niels Jensen, 72 år, udgør de den treenighed, som driver pelagisk fiskeri 320 driftsdage om året.
De repræsenterer tilsammen en markant periode i dansk fiskeri med valg af fartøj og 100 pct. fokus på pelagisk fiskeri. Men hvordan går det med to generationers syn på rederi, fiskeri og drift i lige dele ejerskab i et internationalt fiskeri i dag? Karsten Mølgaard svarer:
»Niels er for os en erfaren og vidende ballast, som vi ofte spørger til råds, og vi inddrager hans synspunkter i Lises og mine. Vi har et fortrinligt samspil.« Niels Jensen, der er med i denne samtale, erklærer sig enig.
Baggrund
Niels Jensen er født i Hirtshals. Efter endt skolegang blev han mønstret. Her var de i mange år agenter for udenlandske fiskeskibe. I begyndelsen var det færøske og især islandske skibe, senere også skotske og shetlandske.
Da der blev indført fiskerigrænser, og islændingene ikke længere kunne fiske i Nordsøen, betød det, at virksomheden ville miste en stor del af sin omsætning. De besluttede derfor sammen med den islandske fiskeskipper Arni Gislason og nogle private investorer at bygge den første »ISAFOLD«, HG 209, som blev leveret i 1975 og dengang kostede 12 mio. kr. Navnet »ISAFOLD« er det poetiske navn for nationen Island.
Kvoter, maskinkraft og tonnage
Indførelsen af Individuelle Omsættelige Kvoter (IOK) i 2003 gav os muligheden for fornyelse af flåden. Vi kunne overfø- re kvoter fra vore andre skibe, HG 224 ”Fabian” til HG 333 ”Geysir” og fra HG 262 ”Lene Polaris” til HG 209 ”ISAFOLD”, lyder det samstemmende fra Niels, Lise og Karsten.
Den anden og nuværende HG 333 »Isafold« til 130 mio. kr. blev leveret fra Karstensens Skibsværft i Skagen i 2006.
»Da vi endelig fik muligheden, lagde vi kvoter, maskinkraft og tonnage sammen,« forklarer Niels Jensen.
I den daglige drift af nutidens HG 333 »ISAFOLD« er Karsten skipper på knap halvdelen af rejserne, mens Kristian Lar- sen, som også er medejer med en mindre part, er skipper på de øvrige rejser. Lise har fingeren på pulsen, når der skal byttes eller opkøbes kvoter således, at »ISAFOLD« til enhver tid har styr på, hvad der kan og må fanges.
Bæredygtigt
»Vi har opkøbt kvoter for at optimere driften og har fokus på at fiske bæredygtigt, understreger Lise, der sammen med Karsten fremhæver betydningen af en dygtig og erfaren besætning på omkring 20 mand, som alle er provisionslønnede.«
»ISAFOLD« er et sikkert skib, der giver bedre mulighed for at fiske i hårdere vejr end med de gamle både uden at gå på kompromis med sikkerheden. Vi har endnu ikke oplevet at måtte søge havn på grund af dårligt vejr. Muligheden for frit at kunne vælge mellem not og trawl og fleksibiliteten ved hurtigt at kunne skifte er en markant fordel,« fastslår Lise og Karsten.
Stor lastekapacitet
»Sammen med en stor lastekapacitet, således at vi med færre rejser kan lande store mængder, medvirker det til en styrket effektivitet. Det betød, at vi allerede i 2008, da sildekvoten var lav, fangede alle kvoter på kun 130 dage. Det medførte, at vi i stedet for at have et fartøj liggende ved kaj i mere end halvdelen af året investerede i endnu flere kvoter. I dag har vi omkring 320 driftsdage.«
»Besætningen er i alderen fra 26 op til 63 år med en gennemsnitsalder lidt over 40 år. Flere har haft 25 års jubilæum, og nogle har været knyttet til rederiet i langt over 30 år. Vi har ofte lærlinge ombord som bidrager til uddannelsen af nye fiskere. Samtidig får vi gode input til vor virksomhed fra de unge,« siger Lise Bjørn Jørgensen.
Flere industrifisk
»ISAFOLD« fisker og lander hovedsagelig sild og makrel, men mængden af industrifisk spiller en stadig større rolle, især tobis og brisling, men også havgalt og lodde. Industri fisken landes hovedsageligt hos FF i Hanstholm,« fortæller Karsten Mølgaard.
Tobis og biologerne
Om dansk og international fiskeripolitik er Lise Bjørn Jørgensen og Karsten Mølgaard enige: »Vi skal samarbejde mest muligt med den biologiske rådgivning for at sikre, at den viden, som vi fiskere får i praksis, udnyttes optimalt i rådgivningen,« understreger Karsten. »Vi oplever en vigende interesse fra politikerne, som i dag læner sig 100 pct. op ad biologerne og ikke tør tage et politisk ansvar i forbindelse med kvotefastsættelse og forvaltning. Kvaliteten og validiteten af den biologiske rådgivning bliver derfor af største betydning for erhvervet. Den forvaltning og områdeinddeling, man har set i tobis fiskeriet de seneste år, er katastrofal.«
Politisk afmagt
En af de større udfordringer for branchen er den manglende interesse og prioritering af erhvervet blandt politikerne. Det oplevede vi for nylig i december, da kun få politikere deltog i debatmødet om industriskeri på Christiansborg. De politikere, der var til stede deltog kun sporadisk og gik glip af de fleste indlæg. Hvis de havde prioriteret at bruge nogle få timer på dette møde med omkring 100 deltagere, kunne de have fået opdateret deres viden om industri fiskeriets økonomiske betydning, den beskæftigelsesmæssige betydning og vigtigheden for lokalsamfundene i vore kystsamfund. Bestemt ud fra relevansen af politikernes egne indlæg, kunne de have fået stort udbytte af at deltage helhjertet, siger de.
Liv i kystsamfundene
»Der er forsat meget at arbejde fiskeripolitisk med«, mener Lise Bjørn Jørgensen, der ikke er det mindste i tvivl om, at indførelsen af IOK i 2003 reddede store dele af dansk fiskeri. »Uden den havde vi mistet næsten hele det pelagiske fiskeri. Nu kan vi se fremad til gavn for ikke alene fiskeriet, men også arbejdspladser i kystsamfundene. Vort bidrag til det bæredygtige fiskeri og produkter til gavn for menneskenes sundhed overalt i verden er samtidig den vision, som det internationale politiske liv efterspørger. Vi praktiserer det, og vi kan dokumentere det.«
