Skipper Michael Hansen er sejlet fra Hvide Sande i nybygningen R161 ”Christina Michelle” med kursen mod hjemhavnen Nexø på Bornholm.
” Det går hurtigt fremad – Skibet sejler godt !” lyder den glade skipper`s første vurdering, da Fiskerforum.dk fanger ham på mobiltelefonen under turen mod Nexø.
Videre fortæller skipperen, at straks efter anløb i Nexø, skal de sidste formaliteter klares; der skal overføres licenser og monteres fiskeriovervågningsudstyr, inden skibet stævner ud på det første fiskeri, der forventes at blive fangst efter torsk.
På spørgsmålet til, hvad der overbeviste skipperen om, at der skulle bygges nyt, kommer et hurtigt og klart svar; ”Jeg forventer vi opnår et mere effektivt fiskeri”.