Trawleren, L 441 Allesøe fra Thyborøn, var først fremme ved det havarerede tankskib Alia, som kort forinden var ramt af en eksplotionsagtig brand i maskinrummet.
Ca. en time senere, natten til onsdag, stødte de to offshorebåde fra Esvagt til og kunne fortsætte nedkølingen af den liberiske olietanker.
Den 183 meter lange Olie / Kemikalietanker Alia, der sejler under Liberisk flag, blev natten til onsdag ramt af en kraftig eksplosion i motorrummet. Skibet, der er lastet med brændselsolie, var på vej til Valletta på Malta, da uheldet skete , men heldigvis var den vestjyske industritrawler Allesøe på en position tæt på og ydede hurtig assistance.
Alvorligt motorhavari på Liberisk tankskib i Nordsøen
De to Esvagt forsyningsskibe der nåede frem til havaristen, afløste Allesøe og ligger nu standby ved Alia, indtil rederiet for det eksplosionsramte skib, melder tilbage hvorledes skibet videre skal bjærges og hvor det skal slæbes hen samt af hvilket bjærgningsselskab.
Heldigvis er der ingen meldinger om personskade og efter det oplyste, ser det ikke ud til at skaderne efter den kraftige brand om bord, har ramt andet end maskinrummet og der er heller ingen meldinger om udsivning af olie eller andet der kan være til fare for besætningen, lasten eller området omkring skibet.
Tankskibet driver iøjeblikket med 0,8 knob østligt på en position her kl. 10.30 onsdag formiddag, ca. 60 sømil vest for Hvide Sande.