Strandby trawleren FN101 Anne Katrine fik sidst på eftermiddagen problemer med vandindtrængning i forskibet nord for hornsrev.
På vejen hjem fra fiskeri på Horns Rev gik vandalarmen i forskibet på Strandby trawleren FN101 Anne Katrine, de første meldinger gik på en smule vand i forskibet.
Men situationen forværredes, og der blev slået alarm – en af vindfartøjerne som servicerer Hornsrev mølleparkerne gik straks til undsætning. Fra vindfartøjet overførtes en pumpe. Søværnets redningshelikopter at gå på vingerne, men så vidt det er redaktionen bekendt nåede denne aldrig frem.
Begge redninsgfartøjer afgik fra Hvide Sande omkring 1615 – den mindste redningsbåd var med sin mere end 40 knob hurtigt fremme ved den nødstedte – situationen blev herefter bragt under kontrol.
Redningsfartøjet Emile Robin returnerede til Hvide Sande, og det mindre SAR fartøj har fulgt fartøjet mod sikker havn i Hvide Sande.
Begge fartøjer er i skrivende stund på vej mod Hvide Sande fog ventes i havn ved 20 tden.
En nærmere undersøgelse vil udrede den formodede læk på fartøjet.